O.E.C.GADS FOHLAO — KØSENF DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDEHAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE A.F DANSK NATURHISTORISK FORENING LAVRIDS JØRGENSEN BIER MED 32 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN 1921 KØBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI Tillæg og Rettelser. [uJillBKXRY s. 2 L. 19 f. o. efter Apis tilføjes: og Biastes. - 11 - 26 f. o. og 5 f. n. Ammobates læs Bias te s. - 13 - 26-27 f. o. udgaar. - 13 - 3 f. n. 24 læs 23 a. - 13. Imellem L. 2 og 3 f. n. indskydes: 23 a. Bagkroppen kort og sparsomt behaaret, næsten nøgen. Hunnen uden Bugbørste Biåstes. Bagkroppen temmelig langhaaret. Hunnen med Bugbørste 24 Efter at „Bierne" næsten var færdigtrykt, er der end- videre kommet Oplysning om, at der inden for vore nu- værende Landegrænser er fundet en ikke alene for vor Fauna, men for Videnskaben ny Art, nemlig: Prosopis pfankuchi Alfken. Den staar Pr. rinki Gorski meget nær og ligner den meget, men er mindre og skilles fra denne for Hunnens Vedkommende ved, at Hovedet er knap saa rundt, og det hjærteformede Felt ved Basis er baade længde- og tvær- furet, medens det hos rinki ingen Tværfurer har. Han- nens Ansigtsfarve er lysegul, ikke mørkegul som hos rinki, Skaftet er mindre udvidet, og Svøbeleddene er ikke rød- og sortringede, men rødbrune paa Undersiden, de 3 sidste Led sorte. ? og d" 5— S'/s mm. Kendes kun fra Nordslesvig [Spandet, Tyrsied]. Juli- August. 405 70 INDLEDNING Hymenopterernes [Hvepsenes] store Insekt- orden deles i 2 Underordener: Symphyta og Apocrita. Hos Symphyta, hvortil hører Blad- og Træ- hvepse, er Bagkroppen i hele sin Bredde forbun- det med Forkroppen. Hos Apocrita forbindes disse to Legemsdele ved en kortere eller længere Stilk. Underordenen Apocrita deles igen i 2 Grup- per: Terebråntia og Aculeåta. Hos den før- ste Gruppe, der omfatter Guld-, Galle- og Snylte- hvepsene, er Hunnerne forsynet med en Lægge- brod [terebra]. Hos den sidste Gruppe, der om- fatter Bier, Gravehvepse, Gedehamse og Myrer, er Hunnerne forsynet med en Giftbrod [aculeus]. [Se Danmarks Fauna No. 2, I. C. Nielsen: Grave- hvepse og Gedehamse]. Bier [Apidae]. ^ Bierne er aculeate Hvepse og karakteri- seres ved, at Prothorax er smalt og ikke naar Vingeroden, og ved, at Bag føddernes første [inderste] Led er fladt og i Reglen bredere end næste Led. Lavrids Jørgensen : Bier. 1 Deres Legeme deles, som hos andre Insekter, i Hoved [caput], Bryst [thorax] og Bagkrop [abdomen]. Hovedet er ved en Stilk bevægeligt forbun- det med Thorax. Dets øverste Del, Issen [vertex], bærer 3 smaa Pninktøjne [ocelli], der for det meste er stillede i Trekant, men ofte er placerede tvær§ over Issen i en mere eller mindre ret Linie. Paa Hovedets Sider findes de 2 store Kompleks- eller Facetøjne [oculi], der i Reglen er nøgne, men i enkelte Tilfælde er tydeligt behaarede. Den listeagtigt ophøjede Rand, der omgiver Øjnene, kaldes Øjeranden [orbita]. Omtrent midt paa Hovedets Forside er Følehornene [antennae] indleddede; deres første Led kaldes Skaftet [sca- pus], de øvrige tilsammen Svøben [flagellum]. Følehornene bestaar af 12 Led hos Hunnen og 13 Led hos Hannen; en Undtagelse herfra er Slægten Apis, hvor Følehornene har 12 Led hos begge Køn. Ofte er Svøbens Led buede eller knudeagtigt fremtrædende, kun meget sjældent fint behaarede. — Rummet mellem Punktøjnene og Følehornene kaldes Panden [frons], og den neden for Følehornene liggende Del af Hovedets Forside benævnes Ansigtet [facies]. Dettes neder- ste Del dannes af en ved Furer skarpt afgrænset, mer eller mindre kredsrund Plade, der kaldes Clypeus, hvis Forrand kan være lige eller i større eller mindre Grad udskaaret. — Paa Ho- vedets Underside ligger Munden og Mundværk- tøjet, hvoraf mærkes Overlæben [labrum], der rager frem under Clypeus som en lille, fortil af- rundet Plade, og under denne findes de 2 stærkt kitiniserede, tangformede Kindbakker [mandibu- lae], der bevæges horizontalt og er enten tilspid- sede, afstumpede eller tandede. Kinderne [genae] kaldes Rummet mellem Øjnenes Underside og Kindbakkernes Basis, og ved Tindinger [tem- pora] forstaas den bag Øjnene liggende Del af Hovedet. Thorax eller Brystet bestaar af 3 med hin- anden fast farbundne Segmenter, der afgiver Fæ- ste, for Bevægelsesorganerne: Vinger og Ben, og kaldes: Pro-^ Meso- og Metathorax. Paa Thorax skelner man endvidere Ryggen [notum]. Siderne [pleurae] og Undersiden [sternum], og man taler derfor om Pro-, Meso- og Metano- tum. Pro-, Meso- og Metapleura og Pro-, Meso- og Metasternum. Prothorax er meget kort og naar ikke Vin- gernes Rod; paa Ryggen er det kun synligt som en smal Rand, og paa hver Side foran Vingero- den danner det en rundagtig Fortykkelse, den saa- kaldte Skuldercallus. Mesothorax udgør den mellemste og langt den største Del af Forkroppen; dets bageste og ligesom afsnørede, halvcirkelformede Del af Oversiden kaldes Scutellum, der kan være plan eller tydeligt een- eller topuklet og under- tiden forsynet med Tænder eller Torne. Meta- thorax er Forkroppens bageste Del. Tæt bag Scutellen ligger et lille, knudeagtigt Parti, den saakaldte Bagscutel [postscutellum]. Metathorax' Rygside har i Reglen fortil et af Lister afgrænset Felt, der paa Grund af sin Form kaldes det hjærteformede Felt [spatium cordiforme]. Bagkroppen [abdomen] er ved en kort, tynd Stilk bevægeligt forbundet med Thorax og bestaar hos Hunnen af 6, hos Hannen af 7 Segmenter, men ofte er et eller flere af disse, særlig paa Undersiden, ikke synlige. Oversiden kaldes Ryg- eller Dorsalsiden og Undersiden Bug- eller Ventralsiden. Da hvert Segment falder i en øverste og en nederste Del, taler man derfor om Ryg- eller Dorsalsegmenter og Bug- eller Ventralsegmenter. Første Segment er i Reg- len fortil jævnt afsmalnet, kegleformet, men kan ogsaa være lige afstudset eller endog udhulet. Det sidste Segment kaldes Analsegmentet og er tilligemed bageste Del af næstsidste Rygsegment hos en stor Del Hunner forsynet med længere og tættere, mere børsteagtig, ofte anderledes farvet Behaaring end de andre Segmenter, de saakaldte Anal frynser [fimbria analis]. Sidste Segment indeslutter Kønsorganerne og for Hunnernes Ved- kommende tillige Giftbrodden. Rygsegmenternes Bagrande er i Almindelighed forsynet med en temmelig bred og skarp Nedtrykning, der ofte ved Farve, Glans, Skulptur eller Behaaring afviger fra Segmenternes øvrige Del. Benene [pedes] er almindelige Gangben, der for en stor Mængde Biers Vedkommende anven- des ved Gravearbejde. De falder i de sædvanlige 5 Dele: Hofte [coxa], Hoftering [trochanter]. Laar [femur], Skinneben [tibia] og Fod [tarsus]. Skinnebenet er i Reglen slankt, ofte fladt eller fortykket mod Spidsen og bærer her paa Inder- siden 2 kortere eller længere Torne, de saakaldte Sporer [calcariae], der ofte er anderledes farvet end Skinnebenet; de mangler hos Slægten Apis. I Spidsen paa Ydersiden af Skinnebenet har mange Arter nogle smaa Torne, hvis Antal, Form og Farve spiller en Rolle i systematisk Henseende. Foden bestaar af 5 Led. Det første [inderste] Led er det tykkeste og største, noget fladtrykt og kal- des Metatarsus. Sidste Fodled, Kloleddet, er i Reglen slankt og bærer i Spidsen 2 Kløer [ungui- culi], mellem hvilke der hos Størstedelen af Bierne findes en blød, rundagtig Dannelse, den saakaldte Hefteskive [pulvillus]. Vingerne [alae] er altid tilstede i et Antal af 4. Forvingerne er større end Bagvingerne og ved Basis dækkede af hudagtige, hvælvede Plader, der kaldes Vingeskæl [tegulae]. Da Vingernes Nervatur er af stor Betydning i Systematiken, maa kendes de vigtigste af de Ribber [venae] og Celler [areae], der i saa Henseende kommer i Betragtning. Forvingernes første Længderibbe, Costal- ribben, ligger i Vingens Forkant. Parallelt med og i kort Afstand fra denne løber den 2. Længde- ribbe, Subcostalribben. Omtrent i Vingens Midte løber 3. Længderibbe, Medialribben og bag denne fjerde Længderibbe, Analribben. Mellem Subcostal- og Medialribben ligger Me- 6 di an cellen, der udad afgrænses af Basalrib- ben, og mellem Medial- og Analribben ligger Submedi an cellen, som udad afgrænses af Ner- vulus. Hvis Nervulus træffer Basalribbens Basis, siges den at være interstitiel, træffer den Medialribben længere udad mod Vingespidsen, er den postfurcal, i modsat Fald antefurcal. Fig. 1. For- og Bagvinge af en Bi, skematisk fremstillet. 1, Costalribben. 2. Subcostalribben. 3. Medialribben. 4. Analribben. 5. Radialribben. 6. Cubitaltværribber. 7. Cubitalribben 8. Discoidal- tværribber. 9. Nervulus. 10. Basalribben. 11. Parallelribben. a. Radialcellen, b. Cubitalceller. c. Discoidalceller. d. Mediancellen. e. Submediancellen. r. Basallap. s. Vingemærke. Omtrent midt paa Vingens Forkant findes i Reglen et halvelliptisk, mørkt Sted, der kaldes Vingemær- ket eller Stigma [pterostigma]. Fra dette udgaar en Ribbe, der efter et bueformet Løb udmunder længere ude i Vingeforkanten; den kaldes Radialribben og afgrænser Radialcellen. Som oftest er denne Celle udad jævnt afsmalnet og har en afrundet Spids, men undertiden er dens Spids lige afskaaret, og der ligger da udenfor den en lille, trekantet Celle, Tillægscellen. Under Vingemærket og Radial- cellen ligger Cubitalcellerne, hvis Antal er 2 eller 3*). De adskilles fra hinanden af Cubital- tværribberne og afgrænses nedad af Cubital- ribben. Under Cubitalcellerne ligger de 2 Dis- coidalceller, adskilte ved Discoidaltværrib- berne og afgrænset nedad for den førstes Ved- kommende af Medialribben og for den andens Vedkommende af Parallelribben. Bagvingernes Ribbesystem er mindre kom- pliceret end Forvingernes. Her mærker man sig Nervulus og Anal ribben, der danner den un- derste Begræsning for Submediancellen [Analcel- len] og forlænger sig ud over denne til Vingens Bagkant, hvor den udmunder i et dybt Udsnit. Ved Vingens Basis findes paa Bagranden en kor- tere eller længere Flig, Basallappen. Vingenervaturen er temmelig konstant; indivi- duelle Aberrationer forekommer undertiden. For at Vingerne under Flugten kan virke som sammenhængende Flader, lægges Forvingernes Bagrande lidt ind over Bagvingerne og hæftes sammen med disse ved nogle smaa Hager, de saakaldte Heftehager, der findes i en Række paa Bagvingernes Forkant fra Radialcellens Basis og ud imod Vingespidsen. De varierer i Antal og spiller en, forøvrigt tvivlsom. Rolle i Systema- tiken til Adskillelse af nærstaaende Arter. *) Hos Bierne tælles kun de fuldstændigt begrænsede Celler, alt- saa ikke det Areal, der ligger udenfor 3. Cubitaltværribbe. 8 Bierne er beklædt med Haar, som under stærk Forstørrelse viser sig grenede. Hos nogle Slægter, som Bombus, Psithyrus og Anthophora, danner Haarlaget en tæt, pelsagtig Beklædning, der næ- sten helt skjuler Huden, hos andre Slægter, som Prosopis og Nomada, er Haarene saa sparsomt til Stede, at disse Dyr næsten er nøgne. Haarene afbleges hurtigt, saa den oprindelige Farve bliver hvidlig eller graalig, og hos mange Hunner af- slides Haarklædningen i større eller mindre Grad paa et tidligt Tidspunkt. Derved bliver Dyrene vanskelige at bestemme, og Begyndere maa det tilraades kun at give sig af med friske, rene Eksemplarer. * « * Man har kaldt Bierne for Blomsterhvepsene og med Rette, idet de baade som Larver og som fuldt udviklede Dyr er henvist til at leve af de vegetabilske StofPer Blom- sterhonning og Blomsterstøv. Larverne er blege, hvidagtige, fodløse Væsener, der ikke er i Stand til at bevæge sig, men tilbringer hele deres Tilværelse i Cellen, hvor Forpupningen ogsaa fin- der Sted, og ernæres af Blomsterstøv, der i større eller mindre Grad er blandet og sammenæltet med Honning. Som Imagines lever Bierne udelukkende af Blomster- nektar, som de opsuger med Tungen, der hos de fleste Bier er kort, men hos andre af betydelig Længde og der- ved i Stand til at naa Bunden i temmelig dybe Blomster- kalke. Mumiernes Tunge f. Eks. er saa lang, at den kan naa Nektargruberne paa Bunden af Rødkløverens Blom- ster, og herved bliver disse Bier af stor landøkonomisk Betydning, idet deres Tilstedeværelse i Blomstringstiden er Betingelsen for en rigelig Frødannelse hos denne vig- tige Kulturplante. Omtrent Fjerdedelen af vore B{er er Foder-Parasiter, der lever snyltende hos andre Bier. I et ubevogtet Øjeblik smutter Snylteren ind i en arbejdende Bis Rede. Efter at have aflagt sine Æg paa den i Cellerne tilstedeværende Fodermasse fjærner den sig igen og bekymrer sig ikke det mindste om sit Afkom, men overlader Udrugning og Opfostring af dette til Værten. Alle andre Bier er arbejdende. Hunnerne anlæg- ger Reder og bygger Celler, som de forsyner med Næ- ring for Afkommet. Nektaren hjemføres i Kroen. For Indsamling og Transport af Blomsterstøvet er de udstyret med Apparater, der muliggør dette. Saadanne findes ; Haarklædningen, der hos alle arbejdende Bier staar Yngelplejens Tjeneste og danner Samle- og Børsteværktøj Kun en enkelt Slægt, Prosopis, danner en Undtagelse Dens Hunner har intet Indsamlingsværktøj, men hjem bærer Støvet sammen med Nektaren i Munden eller Kroen. Enkelte Bier, som Panurgus, samler med hele Kroppen og børster først Støvet af efter Hjemkomsten i Reden, men hos de allerfleste samlende Bier er Samle- apparaterne lokaliseret til bestemte Dele af Kroppen, hovedsagelig enten Bugen eller Bagbenene, og man taler derfor om Bugsamlere og Bensamlere. Hos Bug- samlerne er Bagkroppens Underside dækket med en tæt Børste af lange, stive, noget bagudrettede Haar, der dan- ner den saakaldte Bugbørste [scopa ventralis]. Hos Ben- samlerne samles Støvet paa Arbejdspladsen med hele Kroppen, men afbørstes straks og samles paa Bagbenene, hvor det fastholdes og hjemtransporteres i særlige Haar- dannelser. Hos de sociale Bier [Bombus og Apis] findes den saakaldte Kurv [corbicula], der dannes ved, at Bag- skinnebenene er fladt udvidede, paa Ydersiden konkave, glinsende glatte og nøgne, kun i Kanten forsynet med en Række af tætsiddende, lange og indad krummede Haar. De øvrige Bensamlere er enten S kinnebenssa mlere eller Laarsamlere. Hos de første er Bagskinnebenene forsynet med en lang og tæt Samlebørste [scopa], hos 10 de sidste er Skinnebenene ogsaa forsynet med en velud- viklet Scopa, men desuden er ogsaa Hofter, Laar og sær- lig Trochanter udstyret med iøjnefaldende Duske af lange, nedad krummede Haar [flocculus]. Paa Metanotens Sider og paa Bagkroppens Basis findes ofte nogle flade, nøgne Pletter, der er overhvælvede af lange, nedad krummede Haar, og som ogsaa staar i Indsamlingens Tjeneste. Rederne anlægges i Jorden, i Plantestængler, i Træ- stød, Lervægge, Revner i Mure og lignende Steder. Un- dertiden er Rederne anbragt paa Jordoverfladen, kun dæk- kede med et Lag Mos eller Græs, og i sjældnere Til- fælde frit anbragte paa Sten. Cellerne forfærdiges enten af hjembragt Materiale, som Ler og Jord, Harpiks, af- skaarne Bladstykker og Planteuld, eller af Stoffer, som Dyrene selv afsondrer. Hun = ?, Arbejder = $, Han = <^ . Systematik, Efter deres Levevis er Bierne fra gammel Tid af ind- delt i 3, i biologisk Henseende temmelig skarpt adskilte Grupper: A. Solitære eller enligt levende Bier [Apidae soli- tariae]. Ofte bygger de kolonivis, men hver Hun an- lægger uafhængig af sine Naboersker sine Reder; dog hænder det ofte, at to eller flere Redebyggersker be- nytter samme Indflyvningshul og Hovedgang, men herfra hver for sig anlægger sine Gallerier i forskel- lig Højde og i forskellige Retninger. Efter Indsamlings- apparaternes Form og Anbringelse inddeles de i I. Urbier [Archiapidae], de lavest staaende Bier, der intet Indsamlingsværktøj besidder og dog alligevel ikke er Snyltere. Hertil hører kun Slægten Pro- sopis. IL Ben samlere [Podilegidae] med særligt udviklede Samleapparater paa Bagbenene. De er enten: a. Laarsamlere [Femorilegidae], der foruden paa Bagskinnebenene at være forsynet med en tæt Scopa desuden paa Trochanterne er udstyret med Flocculus. Hertil hører Slægterne: Go 1 le- tes, Halictus, Anthrena, Dufourea, Ha- 11 lictoides, Rho.phites, Panurgus og Da- sy poda. b. Skinnebenssamlere [Crurilegidae], der kun er forsynet med en mer eller mindre tæt Scopa paa Bagskinnebenene. Hertil hører Slægterne: Melitta, Macropis, Eucera og Antho- phora. III. Bugsamlere [Gastrilegidae] med tæt Scopa paa Bagkroppens Bugside. Hertil hører Slægterne: Heriades, Osmia, Megachile, Trachusa og Anthidium. B. Sociale eller statsdannende Bier [Apidae sociales]. Samfundet grundlægges af en befrugtet Hun og er undertiden forbavsende rigt paa Individer, som foruden de 2 Køn, Han og Hun, endnu repræsenterer et Slags Mellemkøn, Arbejderne, der egentlig kun er for- plantningsudygtige Hunner. Samleværktøjet findes paa Bagbenene og er den saakaldte Kurv. Hertil hører Slægterne: Bombus og Apis. C. Parasitære eller snyltende Bier [Apidae parasi- ticae]. De mangler Indsamlingsapparater og anlægger ingen Boer. Hunnerne anbringer deres Æg i arbej- dende Biers Reder. Naar Larverne er udklækkede, le- ver de af det Foder, som Værterne har indsamlet til deres eget Afkom. Hertil hører Slægterne: Psi thy- rus, Stelis, Coelioxys, Ammobates, Melecta, Epeolus, Nomada og Sphecodes. Efter nyere Systematik, der følges i dette Værk, op- føres Bierne i følgende Orden: 1. Pro so pis Fabr., 2. C o Ile te s Latr., 3. Epeolus Latr., 4. Halictus Latr., 5. Sphecodes Latr., 6. He- riades Spin., 7. Osmia Latr., 8. Trachusa Jur., 9. Anthidium Fabr., 10. Stelis Panz., 11. Megachile Latr., 12. Coelioxys Latr., 13. Anthrena Fabr., 14. Nomada Fabr., 15. Dufourea Lep., 16. Halictoides Nyl., 17. Rhophites Spin., 18. Panurgus Panz., 19. Dasypoda Latr., 20. Melitta Kirby, 21. Macropis Panz., 22. Eucera Latr., 23. Anthophora Latr., 24. Melecta Latr., 25. Ammobates Latr., 26. Bombus Latr., 27. Psithyrus Lep. og 28. Apis L. Oversigt over Slægterne. 1. Forvingerne med 3 Cubitalceller 2 Forvingerne med 2 Cubitalceller 13 12 2. Radialcellen elliptisk og næsten naaende Vinge- spidsen. Bagskinnebenene uden Sporer.. 28. Apis. Radialcellen kort og endende langt foran Vinge- spidsen. Bagskinnebenene med Sporer 3 3. Cubitalcellerne af omtrent samme Størrelse 4 Cubitalcellerne tydeligt forskellige i Størrelse 6 4. 1. Cubitalcelle udelt 23. Anthophora. 1. Cubitalcelle delt ved en bleg, utydelig Tværribbe 5 5. Bagskinneben hos $ og ^ med Kurv, hos c^ med konkav og næsten nøgen Yderside. Genitalier hos (^ brunt farvede 26. Bombus. Bagskinneben hos $ uden Kurv, hos c^ med kon- veks eller plan, mer eller mindre stærkt behaaret Yderside. Genitalier hos ^ lysegult farvede 27. Psithyrus. 6. 1. og 3. Cubitalcelle af omtrent samme Størrelse. . 24. M e 1 é c t a. 1. og 3. Cubitalcelle meget forskellige i Størrelse. . 7 7. Radialcellen elliptisk 3. Epéolus. Radialcellen udad afsmalnet og tilspidset 8 8. 2. og 3. Cubitalcelle er næsten ens i Størrelse .... 9 2. og 3. Cubitalcelle er tydeligt forskellige i Stør- relse 10 9. Bagkroppen næsten nøgen, broget farvet 14. Nomåda. Bagkroppen behaaret, mørkt farvet.. 2. Collétes. 10. Basalribben næsten ret, kun svagt krummet 11 Basalribben stærkt krummet mod Vingebasis 12 11. Bagtrochanter hos $ med Flocculus. Hos ^ er kun enkelte Svøbeled noget buede. Bagvingernes Ner- vulus omtrent lodret stillet. Kloleddene er slanke. 13. Anthréna. Bagtrochanter hos $ uden Flocculus. Hos (^ er Svøbeleddene mere eller mindre buede, saa de frem- træder noget knudeagtige. Bagvingernes Nervulus stærkt skraatstillet. Kloleddene stærkt udvidede... 20. Melitta. 12. Radialcellens Spids ligger ved Vingeforkanten. 5. Rygsegment hos $ med en nøgen Længdefure [rima] i Midten. Scopa veludviklet. Hos c^ er Cly- peus næsten snudeagtigt fremtrukket og i Reglen med hvid- eller gulfarvet Forrand... 4. Halictus. Radialcellens Spids er lidt fjærnet fra Vingeforkanten. 5. Rygsegment hos $ uden Længdefure. Scopa me- get svagt udviklet. Hos (^ er Svøbeleddene i større eller mindre Udstrækning graaiiltede, og Clypeus 13 er ikke stærkt fremtrukket og har aldrig lys For- rand 5. Sphecodes. 13. Radialcellen med Spidsen i Vingeforkanten 14 Radicalcellen med Spidsen inden for Vingeforkanten 17 14. Bagføddernes 2. Led er indføjet i underste Hjørne af Metatarsens Spids. Bagkroppen, særlig hos $, kort, halvkugleformet 21. Macro pi s. Bagføddernes 2. Led er indføjet i Metatarsens Spids paa Midten. Bagkroppen langstrakt, cylin- drisk 15 15. Krop, særlig Thorax, stærkt behaaret. Bagkroppen med lyse Tværbaand 17. Rhophites. Krop svagt behaaret. Bagkroppen uden Tværbaand 16 16. Nervulus interstitiel. Følehornene hos (^ saa lange som Hoved og Thorax tilsammen, de enkelte Svø- beled buede 16. H a 1 i c t o i d e s. Nervulus antefurcal. Følehornene hos ^ kortere end Hoved og Thorax tilsammen, de enkelte Led ikke buede 15. Dufourea. 17. Radialcellens Spids lige afskaaret. Kindbakkerne spidse, ikke tandede 18 Radialcellen ikke med lige afskaaret Spids. Kind- bakkerne er tandede 19 18. Bagkroppen ensfarvet sort, uden lys Behaaring . . 18. Panirgus. Bagkroppen tildels rødfarvet, med lys Behaaring 25. A m m o b å t e s. 19. 1. Cubitalcelle mindre end 2. Følehornene hos c^ meget lange 22. E u c e r a . 1. Cubitalcelle mindst saa stor som 2. Følehor- nene hos ^ af almindelig Længde 20 20. Bagbens Skinneben og Metatarser meget langt be- haarede ligesom Kroppen 19. Dasypoda. Bagben kort behaarede '^ 21 21. 1. Cubitalcelle større end 2. Smaa Dyr 1. Prosopis. 1. og 2. Cubitalcelle af samme Størrelse 22 22. 2. Discoidaltværribbe munder indenfor 2. Cubital- tværribbe 23 2. Discoidaltværribbe munder i eller udenfor 2. Cubitaltværribbe 27 23. Scutellen paa hver Side med en stærk Tand. Kom- pleksøjnene behaarede 12. Coelioxys. Scutellen ubevæbnet. Kompleksøjnene nøgne .... 24 24. Kloleddene uden Hefteskiver. Bagkroppens Over- side forholdsvis flad 11. Megachile. 14 Kloleddene med Hefteskiver. Bagkroppens Overside mere hvælvet 25 25. Kløerne med Subapicaltand. Ansigt hos ^ er helt gult 8. Trachusa. Kløerne uden Subapicaltand. Ansigt hos ^ helt sort 26 26. Bagkroppen smal, sylindrisk. $ med tynd Ventral- scopa. Læbepalper treleddede 6. Her fad es. Bagkroppen temmelig bred, ofte med metalglin- sende Skær. Læbepalper fireleddede . . 7. Osmia. 27. Kloleddene uden Hefteskiver. ? med Ventralscopa. (^ med Torne og Tænder paa Analsegmentet .... 9. A n t h 1 d i u m. Kloleddene med Hefteskiver. $ uden Ventralscopa. cJ uden Torne og Tænder paa Analsegmentet . . . 10. Stélis. 1. Prosopis Fabr. (= Hylaeus autt.) [Maskebier, Stankbier]. Smaa, sorte, næsten nøgne, solitære Bier med i Reglen gul Ansigtstegning, der hos ? indskræn- Fig. 2. Forvinge af Prosopis. kes til to større eller mindre Pletter i Rummet mellem Clypeus og Øjnene [Sidepletter], men hos (^ dækker Clypeus, Rummet mellem Clypeus og indre Øjerande [Side- pletter] og Rummet mel- lem Clypeus og Følehor- nenes Basis [Pandeplet- Fig. 3. Hoved af Prosopis ^^"J' Forvingerne med [set forfra] (^ og ?. 2 Cubitalceller, hvoraf 15 den 1. er meget større end den 2. Radialcellen er udad afsmalnet og med den afrundede Spids liggende inden for Vingeforkanten. Bagvingernes Basallap er lang og naar uden for Nervulus. Følehornene med 12 Led hos ?, 13 hos J. Punkt- øjnene stillede i en flad Trekant. Ingen Indsam- lingsapparater. I ydre Habitus minder de meget om visse Arter af Gravehvepse, og man mener, at af alle Bier er det dem, der staar Gravehvep- sene nærmest. Det er altsaa de lavest staaende Bier, hvorfor de ogsaa betegnes med Navnet Ur- bier [Archiapidae]. Enkelte Arter udmærker sig ved en svag, ejendommelig, citronagtig Lugt. Arterne flyver om Sommeren og kan træffes paa for- skellige Blomster. Rederne anlægges i hule Stængler [især Brombær og Hindbær] eller i Huller i Træ og Mure. Cellerne bestaar af en klar Hinde, der er dannet af et Kirtelsekret, og Larvefoderet er en halvtflydende, dejagtig Masse. Om deres Levevis er kun lidet kendt. De overvintrer som Larver. Oversigt over Arterne. ? 1. Bagkroppens Basis i større eller mindre Udstræk- ning rødfarvet 15. variegåta. Bagkroppen ensfarvet sort 2 2. 1. Rygsegments Bagrand paa Siderne med mer eller mindre tydelig, hvid, frynseagtig Behaaring. 3 1. Rygsegment uden Spor af Bagrandsfrynser .... 11 3. Mesosternum fortil skarpt randet. 10. h y al inåta. Mesosternum fortil uden skarp Rand 4 4. Bagkroppens 1. Rygsegment med tydelig Punktur 5 Bagkroppens 1. Rygsegment glinsende glat eller meget svagt punkteret 6 5. 1. Bagkropsegments Punktur tæt og grov. Ansigts- pletterne er hvidlige... 16. punctulatissimus. 16 1. Bagkropsegments Punktur noget finere og spredt. Ansigtsplettern e gule ll.praténsis. 6. Hovedet [set forfra] næsten cirkelrundt. Ansigtet nedad kun svagt afsmalnet 7 Hovedet [set forfra] langstrakt, tydeligt længere end bredt. Ansigtet nedad stærkt afsmalnet 9 7. Hjærteformede Felt meget grovt rynket. 9. sinuåta. Hjærteformede Felt finere rynket 8 8. Ansigtets Sidepletter brede, naaende fra Clypeus til indre Øjerande. Vingerne hyaline 8. pie tip es. Ansigtets Sidepletter smalle, ikke naaende ind til Clypeus. Vingerne noget formørkede. 7. minuta. 9. Hjærteformede Felt grovt rynket. 2.-4. Bagkrop- segment paa Siderne med hvide Bagrandsfrynser. 12. difformis. Hjærteformede Felt med svagere Rynkning. 2.-4. Bagkropsegment uden Bagrandsfrynser 10 10. Kinderne saa lange som Kindbakkernes Basalbredde. Ansigtets Sidepletter i Reglen store, trekantede . . 14. gibba. Kinderne meget korte. Ansigtets Sidepletter i Reg len smaa 13. c o n f u s a. 11. Ansigtet helt sort, uden Sidepletter 12 Ansigtssidepletter til Stede, stundom meget smaa 13 12. Under Følehornenes Basis en valkagtig Fortyk- kelse. Clypeus paa hver Side udtrukket i en lille Tand 1. cornuta. Ingen Fortykkelse under Følehornenes Basis. Cly- peus uden Torne 2. rink i. 13. 1. Bagkropsegment mat, med temmelig grov og tæt Punktering 6. clypeåris. 1. Bagkropsegment glinsende, med yderst fin og spredt Punktering eller helt glat 14 14. Hovedet [set forfra] næsten cirkelrundt. Ansigtet nedad kun svagt afsmalnet og med smaa Sidepetter 15 Hovedet længere end bredt. Ansigtet nedad tyde- ligt afsmalnet og med i Reglen store Sidepletter. . 16 15. Ansigtets Sidepletter meget smaa, næsten punkt- formede og fjærnede baade fra Clypeus og indre Øjerande 9. sinuåta. Ansigtets Sidepletter større, fjærnede fra indre Øjerande, men stødende til Clypeus 3. an nul å ris. 16. Vingeskællene helt sorte 4. annulåta. Vingeskællene gulplettede 5. communis. 17 1. 1. Bagkropsegments Bagrand paa Siderne med hvid, frynseagtig Behaaring 2 1. Bagkropsegment uden hvide Bagrandsfrynser . . 13 2. Følehornenes Skaft meget stærkt udvidet og for- tykket 3 Følehornenes Skaft ikke meget stærkt udvidet og fortykket 6 3. Følehornenes Skaft meget stærkt bøjet, foroven stærkt udvidet 12. difformis. Følehornenes Skaft ikke eller kun svagt bøjet ... 4 4. Følehornenes Skaft stærkt fladtrykt, næsten kva- dratformet udvidet 15. variegåta. Følehornenes Skaft ikke eller kun svagt fladtrykt og ikke kvadratformet udvidet 5 5. Følehornenes Skaft kort og tykt, omvendt kegle- formet fortykket 7. m i n u ta. Følehornenes Skaft længere, svagt krummet og tyndere 9. s i n u å t a. 6. Ansigtet med tydelig hvid og strid Behaaring. Mesosternum fortil med skarp Randliste 10. hyalinåta. Ansigtet nøgent eller kun svagt behaaret. Meso- sternum fortil ikke skarpt randet 7 7. 1. Bagkropsegments Rygside glinsende og med fin Punktering, der et tættest paa Siderne 8 1. Bagkropsegments Rygside mer eller mindre mat og med ensartet tæt Punktering 9 8. 3. Bugsegment ved Basis med en glinsende, plade- agtig Fortykkelse 13. con f usa. 3. Bugsegment uden en saadan Fortykkelse 14. gibba. 9. 3. Bugsegment uden glinsende Fortykkelser ved Basis 10 3. Bugsegment med glinsende Fortykkelser ved Basis 1 1 10. Ansigtets Sidepletter har foroven ind imod Føle- hornenes Basis en rund Indskæring. 9. sinuåta. Ansigtets Sidepletter lange og smalle og har for- oven ind imod Følehornenes Basis en retvinklet Indskæring 8. pictipes. 11. Clypeus med bred sort Forrand... 6. clypeåris. Clypeus helt gullighvidt farvet 12 12. Kindbakkerne og Overlæben sorte 11. praténsis. Kindbakkerne gulstribede 16. punctulatissimus. 13. Hovedet helt sort, uden lys Tegning 1. cornuta. Ansigtet med lys Tegning 14 Lavrids Jørgensen: Bier. 2 18 14. Svøbens mellemste Led sort- og rødringede 2. rink i. Svøbeleddene ikke sort- og rødringede 15 15. Følehornenes Skaft meget stærkt udvidet, næsten rhombisk formet 3. annulåris. Følehornenes Skaft mindre stærkt udvidet og ikke rhombisk formet 16 16. Bagkroppens 1. Segment glinsende, fint og tæt punkteret. Skaftet svagt udvidet... 6. clypeåris. Bagkroppens 1. Segment glinsende, fint, men ikke tæt punkteret. Skaftet noget udvidet 17 17. Metatarserne gule 4. annulåta. Metatarserne helt sorte 5. communis. 1. P. cornuta Smith. $. Hoved og Thorax sorte med fin og tæt Punktur. Ansigtet helt sort, uden Spor af gul Tegning. Pandeskjol- det [Feltet mellem Clypeus og Følehornenes Basis] frem- trædende som en temmelig skarp Tværvalk. Clypeus lige- som trugformet indtrykket, dets Forrand paa hver Side torn- eller tandagtigt udadbøjet. Følehornene sorte, Svøbens Underside gulrødt farvet. Paa Thorax er Vinge- skællene og i Reglen Pronotens Hjørner gule. Hjærtefor- mede Felt fint rynket. Bagkroppen sort, fint punkteret, 1. Segment glinsende med temmelig tæt, i Midten spredt Punktur og uden Spor af hvide Bagrandsfrynser. Benene sorte, Skinnebenenes Basis gul. Vingerne noget formør- kede. 6—7 mm. c^. Hoved og Thorax sorte, fint og tæt punkterede. Hovedet helt sort med en tydelig transvers Fortykkelse under Følehornenes Basis. Clypeus hvælvet. Følehorne- nes Skaft fladtrykt, behaaret, meget stærkt ovalt eller pæreformet udvidet, lysegult med en sort Stribe paa den øverste Rand, Svøben brunliggul med en sort Stribe paa Bagsiden. Paa Thorax er Vingeskællene og undertiden Pronotens Hjørner lysegule. Hjærteformede Felt med fin Rynkning. Bagkroppen sort, glinsende, meget fint og svagt punkteret. 2. Bugsegment ved Bagranden med en trekan- tet rødligbrun Filtplet. Benene sorte. Skinnebenenes Ba- 19 sis og Fødderne lysegule, Forfødderne udvidede, Mellem- metatarser ved Basis indad stærkt trekantet udvidede. Vingerne som hos $. 6—7 mm. Meget sjælden, kun taget paa Lolland [Søholt]. Juli — September. Den kan findes paa Skvalderkaal [A ego po- dium]. 2. P. rinki Gorski. $. Hoved og Thorax sorte, noget grovt, men ikke tæt punkterede. Hovedet kort, ikke længere end bredt, helt sort, uden Spor af Ansigtstegning. Følehornene sorte. Svøbens Underside brunlig farvet. Paa Thorax er Vinge- skællene og i Reglen Skuldercallus gule. Hjærteformede Felt grovt længderynket. Bagkroppen sort, glinsende, me- get svagt og utydeligt punkteret, 1. Segment meget stærkt glinsende, helt glat og uden Spor af Bagrandsfrynser. Benene sorte, Skinnebenenes Basis gul. Vingerne noget formørkede. 6—8 mm. cJ. Hoved og Thorax sorte, matte, fint og tæt punk- terede. Ansigtstegningen gul. Sidepletterne naar i Højde ikke Følehornenes Basis og er foroven lige afstudsede. Skaftet meget stærkt udvidet, temmelig spidst fremtruk- ket, trapezoidisk, paa Undersiden stærkt udhulet, paa Oversiden tæt ved Svøbens Indføjningssted mer eller min- dre stærkt indtrykt og paa yderste Halvdel gulfarvet. Svøbens Led fra 4. af sort- og rødtringede. Hjærteformede Felt tydeligt bølget længderynket. 3.-4. Bugsegment med meget svag, glinsende Tværfold. Benene sorte. Skinneben og Fødder hvidgule, de første for de to bageste Pars Ved- kommende med en større eller mindre sort Plet. Vin- gerne som hos $. 6—7 mm. Meget sjælden. Kendes fra Sjælland [Valby] og Lol- land [V. Ulslev Mose]. August— September. Rederne i Plantestængler. 3. P. annulåris Kirby [dilatåta Kirby]. $. Hoved og Thorax sorte med temmelig fin Punktur. Hovedet ikke længere end bredt og nedad svagt afsmal- 2* 20 net. Kinderne kortere end Kindbakkernes Basalbredde. An- sigtets Sidepletter smaa, trekantede, gullighvide, tydeligt fjærnede fra Øjerandene og med længste Side stødende til Clypeus. Følehornene sorte, Svøbens Underside fra 3, Led af rødgul. Clypeus, særlig paa Spidshalvdelen, tyde- ligt hvælvet i sin Længderetning. Paa Thorax er Prono- ten, Skuldercallus og Vingeskællene gule. Hj ærteformede Felt svagt længderynket og bagtil tydeligt randet. Bag- kroppen sort med svagt rødgullige Segmentbagrande, fint og tæt punkteret, 1. Segment meget glinsende, kun ved Bagranden enkeltvis punkteret og uden hvide Bagrands- frynser. Benene sorte, Skinnebenenes Basis gul. Vingerne svagt formørkede. 5—7 mm. (J. Hoved og Thorax sorte, fint og tæt punkterede. Hovedet saa bredt som langt og nedad noget afsmalnet. Hele Ansigtet gultfarvet. Kindbakkerne paa Ydersiden med gul Streg eller kun med gul Midtplet. Følehornene sorte. Svøbens Underside rødgul, Skaftet fladt, stærkt, næsten rhombisk udvidet og paa Forsiden med en gul Plet. Paa Thorax er Pronotens Hjørner, Skuldercallus og Vingeskællene gule. Hjærteformede Felt stærkt bølget længderynket og bagtil skarpt og temmelig tykt randet. Bagkroppen sort, temmelig tæt, men fint tværridset punk- teret, 1. Segment uden hvide Bagrandsfrynser og med mere spredt Punktering. 4.-6. Bugsegment i Bagrandenes Midte med glat, glinsende, i Midten afbrudt Tværfold. Benene sorte, Skinneben og Fødder gule. Skinnebenene i Spidsen med en sort Plet eller Ring, de to sidste Fod- led brunrøde. Vingerne noget formørkede. 5 — 7 mm. Meget sjælden. Den kendes fra Sjælland [Strandmøl- len] og Jylland [Horsens, Ry og Haderslev]. Juli— August. Den kan træffes paa Tidsler og Ru bu s- Arter, i hvis Stængler den opgives at bygge. 4. P. annulåta L. $. Hov^d og Thorax sorte, fint og tæt punkterede. Hovedet tydeligt længere end bredt og nedad stærkt af- 21 smalnet. Ansigtspletteme i Reglen lange, smalle, gule, liggende langs Øjerandene, afstudsede baade foroven og forneden, konkave paa den øverste Halvdel, forøvrigt va- rierende i Størrelse, stundom meget smaa og undertiden helt manglende [var. nigrifacies Alfken]. Kindbakker og Overlæbe sorte. Svøbens Underside noget brunrødlig. Thorax er helt sort. Hjærteformede Felt temmelig grovt længderynket og bagtil stærkt randet. Bagkroppen sort, meget svagt og meget fint punkteret, 1. Segment glinsende, næsten uden Punktur og uden hvide Bagrandsfrynser. Benene sorte. Bagskinnebenenes Basis gul. Vingerne næ- sten hyaline. 5—7 mm. (^. Hoved og Thorax sorte, matte, med tæt og fin Punktur, Hovedet længere end bredt og nedad stærkt af- smalnet. Ansigtsfarven mørk citrongul. Sidepletterne store, nedad tilspidsede, naaende i Højde med Følehor- nenes Rod, foroven fjærnede fra Øjerandene og ind imod Følehornene med en dyb, i Reglen retvinklet Indbøjning, Pandepletten opad stumpt tilspidset. Som oftest er Side- pletterne skilt fra Clypeus og Pandepletten ved mørke Grænselinier, der tit er saa brede, at Ansigtstegningen antager Form af skarpt adskilte gule Pletter, Pandepletten mangler da ofte. Kindbakker og Overlæbe sorte. Følehor- nene sorte. Svøbens Underside brunrød, Skaftet noget ud- videt, sjældent fortil med en gul Plet. Thorax helt sort. Hjærteformede Felt grovt længderynket og bagtil stærkt randet. Bagkroppen sort, glinsende, meget fint og utyde- ligt punkteret, 1. Segment uden hvide Bagrandsfrynser. Benene sorte. Metatarserne hvidgule ligesom Bagskinne-, benenes og ofte ogsaa For- og Mellemskinnebenenes Ba- sis. Vingerne som hos $. 4—6 mm. Ikke sjælden og kendes fra alle Landsdele. Juli — August. Den kan træffes paa Stenurt, Brombær, Hindbær og Skærmplanter, desuden paa forskellige Haveplanter. Rederne i gammelt Træværk. 22 5. P. communis Nyl. . $. I et og alt som forrige Art, men Thorax har gule Pletter paa Vingeskællene og i Reglen ogsaa paa Skul- dercallus. (^ . Som forrige Art, men alle Fodleddene er mørke, Bagskinnebenenes Basis i Reglen gulplettet. Kendes fra alle Landsdele og er lige saa almindelig som P. annulata, af hvilken den vistnok kun er en Varietet. Juli — August. Den træffes paa en Mængde Planter. 6. P. clypeåris Schenck. $. Hoved og Thorax sorte, matte, med tæt og tem- melig grov Punktur. Hovedet ikke længere end bredt og nedad svagt afsmalnet. Ansigtets Sidepletter store, tre- kantede, gulhvide, liggende langs indre Øjerande, stødende med korteste Side til Clypeus og i Højde rækkende op over Følehornenes Basis. Kindbakker og Overlæbe sorte. Følehornene sorte, Svøben fra 4. Led af brungul paa Un- dersiden. Paa Thorax er Skuldercallus, Vingeskællene og undertiden et i Midten afbrudt Tværbaand over Pronoten lysegule. Hjærteformede Felt noget grovt kornet-længde- rynket. Bagkroppen sort, svagt glinsende, tydeligt og tæt punkteret ogsaa paa 1. Segment, der er uden hvide Bag- randsfrynser. Benene sorte, Skinnebenenes Basis gul. Vingerne svagt formørkede. 4-5 mm. c^. Hoved og Thorax sorte, matte, tæt og fint punk- terede. Hoved rundagtigt, ikke længere end bredt og nedad svagt afsmalnet. Ansigtstegningen er hvidlig og dækker ikke hele Clypeus, men lader forneden en bredere eller smallere Forrand fri, ned i hvilken der strækker sig 3 eller 2 hvide Tænder. Sidepletterne store, trekantede, med længste Side mod Øjerandene og naaende i Højde med Følehornenes Basis. Følehornene sorte. Svøbens Un- derside med Undtagelse af de to første Led brungul, Skaftet svagt udvidet. Kindbakkerne og Overlæben sorte. Paa Thorax er en afbrudt Tværstreg over Pronoten, Skulder- callus og Vingeskællene lysegule. Hjærteformede Felt 23 kornet-rynket. Bagkroppen sort, mat, meget tæt og kraf- tigt punkteret, 1. Segment med svage Spor af hvide Bag- randsfrynser. 3. Bugsement med en svag, glinsende For- tykkelse ved Basis. Benene sorte, Forskinnebenenes For- side, Mellem- og Bagskinnebenenes Basis og Metatarserne hvide. Vingerne som hos ?. 3V2 — 5 mm. Meget sjælden og kendes kun fra Sjælland [Tisvilde]. Juli — September. Den kan træffes paa Stenurt [Sedum], Reseda og forskellige Skærmplanter. 7. P. minuta Fabr. [brevicornis Nyl.j. $. Hoved og Thorax sorte, matte, tæt og temmelig grovt punkterede, Hovedet kort, ikke længere end bredt og nedad svagt afsmalnet. Følehornene korte, sorte, Svø- bens Underside gulligbrun. Ansigtets Sidepletter smaa, stregformede, lysegule, liggende langs indre Øjerande og ikke naaende Clypeus. Kindbakker og Overlæbe sorte. Paa Thorax er Vingeskællene oftest gulplettede. Hjærte- formede Felt svagt afbrudt længderynket. Bagkroppen sort, glinsende, meget fint og tæt punkteret og med smalle, hvide, ofte utydelige Bagrandsfrynser paa 1. Segment. Benene sorte, Bagskinnebenenes Basis gulplettet. Vin- gerne lidt formørkede. 4 — 5 mm. c^. Hoved og Thorax sorte, matte, med fin og tæt Punktur. Hovedet saa bredt som langt og nedad noget afsmalnet. Følehornene sorte, korte. Svøbens Underside med Undtagelse af de to første Led brungul, Skaftet kort, meget stærkt udvidet for oven, kun svagt fladtrykt, saa det faar Form af en omvendt Pære eller Kegle. Ansigts- tegningen hvidlig, mat, kort, meget bredere end lang. Sidepletterne forlænger sig langs Øjerandene i en Spids og naar op over Følehornenes Rod. Overlæbe og Kind- bakker sorte. Paa Thorax er Pronotens Hjørner, Skulder- callus og Vingeskællene i Reglen gulplettede. Hjærtefor- mede Felt fint kornet rynket. Bagkroppen sort, meget tæt og tydeligt punkteret og med svage, hvide Bagrandsfrynser paa 1. Segment. 3. Bugsegment ved Basis med 2 glinsende Fortyk- kelser. Benene sorte, Forskinnebenenes Forside i Reglen 24 brungul, paa Mellem- og Bagben er Metatarsernes og Skinnebenenes Basis gul, øvrige Fodled brungule. Vin- gerne som hos $. 4—5 mm. Ikke sjælden og kendes fra alle Landsdele. Juli- August. Den træffes paa Reseda, Gulerod og Røllike [Achillea millefolium]. 8. P. pictipes Schenck. $. Hoved og Thorax sorte, fint og tæt punkterede. Hovedet kort, ikke længere end bredt og nedad svagt af- smalnet. Ansigtets Sidepletter gule, temmelig konstante i Form, korte, brede, ovale eller næsten kvadratiske, naaende fra Clypeus til Øjerandene. Kindbakker og Overlæbe sorte. Følehornene sorte, Svøbens Underside for Største- delen rødbrungul. Paa Thorax er en afbrudt Tværstreg over Pronoten, Vingeskællene og Skuldercallus gule. Hjærteformede Felt tæt, men ikke grovt rynket og bagtil svagt randet. Bagkroppen sort, noget glinsende, med tæt, men yderst svag Punktur, 1. Segment næsten helt glat og med hvide Bagrandsfrynser. Benene sorte. Skinne- benenes Basis gul. Vingerne hyaline. 5— 5'/2 mm. ^. Ansigtsfarven gul, Sidepletterne store, liggende langs indre Øjerande, naaende i Højde op over Følehor- nenes Basis, foroven skraat afstudsede og indad mod Følehornene retvinklet indbugtede. Kindbakkerne sorte. Overlæben gul. Skaftet svagt udvidet, undertiden med en lille gul Plet paa Forsiden. Paa Thorax er Skuldercallus og Vingeskællenes Forside gulplettede. Hjærteformede Felt med temmelig svag Rynkning. Bagkroppen fint og tæt punkteret og med smalle, hvide Bagrandsfrynser paa 1. Segment. Benene sorte. Skinneben og Fødder gule. Skinnebenenes Midte i Reglen med en paa Ydersiden af- brudt, bred, sort Ring. Ellers som $. 4—5 mm. Vistnok ikke sjælden, men maaske noget stedegen. Den kendes fra Lolland og Jylland. Juli— September. Kan træffes paa Hindbær, Mjødurt, Reseda, Veronica og for- skellige Skærmplanter. 25 9. P. sinuåta Schenck. $. Hoved og Thorax sorte, matte, meget tæt og grovt punkterede. Hovedet kort, saa bredt som langt og nedad svagt afsmalnet. Ansigtspletterne gulhvide, smaa, variable i Form, fjærnede baade fra Clypeus og Øjerande. Kind- bakker og Overlæbe sorte. Følehornene sorte, Svøbens Underside med Undtagelse af de to første Led brungul. Paa Thorax er i Reglen en mer eller mindre tydelig, af- brudt Tværstreg over Pronolen og Pletter paa Vingeskæl og Skuldercallus gulhvide. Hjærteformede Felt grovt kornet-længderynket. Bagkroppen sort, noget glinsende, tæt og meget fint punkteret, med korte, hvide Bagrands- frynser paa 1. Segment. Benene sorte, Skinnebenes Ba- sis i Reglen brungul-hvidgul. Vingerne omtrent hyaline. 5—6 mm. (^. Ansigtstegningen hvidgul. Sidepletterne naar i Højde med Følehornenes Basis og har foroven en stor, rundagtig Indskæring, saa det ser ud, som krummede de sig om Følehornenes Rod. Kindbakkerne sorte. Overlæ- ben gul. Skaftet noget udvidet og svagt bøjet, paa Forsi- den gulstribet. Hjærteformede Felt grovt kornet-rynket og bagtil skarpt randet. Bagkroppen tæt punkteret, 1. Seg- ment næsten mat, temmelig stærkt punkteret og med korte, utydelige Bagrandsfrynser. Benene sorte. Skinne- benenes Forside, Mellem- og Bagskinnebenenes Basis gullig. Fødderne mørkebrune. Ellers som ?. 5 — 6 mm. Meget sjælden og kendes kun fra Lolland [Bremers- vold. Maribo]. Juli— August. Den kan træffes i Haver paa Reseda. 10. P. hyalinåta Smith. $. Hoved og Thorax sorte, matte, tæt punkterede. Hovedet tydeligt længere end bredt og nedad afsmalnet. Kinderne lange, af samme Længde som Kindbakkernes Basalbredde. Ansigtets Sidepletter gule, varierende i Stør- relse, i Reglen store, trekantede, nedad tilspidsede, stø- dende til Øjerandene og naaende i Højde med Følehor- 26 nenes Basis. Følehornene sorte, Svøbens Underside brun- gul fra 3. Led af. Kindbakker og Overlæbe sorte. Paa Thorax er Pronotens Hjørner, Skuldercallus og Vinge- skællene gule. Hjærteformede Felt kornet længderynket og bagtil med en mindre tydelig Rand. Mesosternum for- til i hele Bredden med en tydelig skarp, ophævet Rand. Bagkroppen sort, glinsende, meget utydeligt punkteret, 1. Segment næsten helt glat, kun paa Siderne hist og her et svagt Punkt, Bagrandsfrynserne tydelige. Benene sorte, Skinnebenenes Basis gul. Vingerne hyaline. 5—6 mm. ^. Hoved og Thorax sorte med fin og ikke tæt Punk- tur. Ansigtet glinsende, grovt punkteret og forsynet med temmelig lang, tynd, opstaaende, hvidlig Behaaring. Ho- vedet længere end bredt og nedad noget afsmalnet. Kin- derne saa lange som Kindbakkernes Basalbredde. Ansigts- tegningen gulhvid, adskilt ved smalle sorte Linier, Side- pletterne naar i hele Længden indre Øjerande og foroven i Højde med Følehornenes Rod, her lidt skraat afstud- sede og svagt indbugtede. Overlæbe og Kindbakker sorte. Følehornene sorte. Svøbens Underside med Undtagelse af de to første Led brungul, Skaftet svagt udvidet. Thorax sort med tydelig rig hvidlig Behaaring, Skuldercallus og Vingeskællene i Reglen gulplettede. Mesosternum fortil afgrænset af en tydelig skarp Randliste. Bagkroppen sort, glinsende, meget fint punkteret og med hvide Bagrands- frynser paa 1. Segment. Benene sorte, Forskinnebenenes Forside, Mellem- og Bagskinnebenenes Basalhalvdel og alle Fødder hvidgule, de sidste Fodled nærmest brunrøde. Vingerne hyaline. 5 — 6 mm. Ikke sjælden og kendt fra alle Landsdele. Juni— Sep- tember. Den kan træffes paa Reseda, Stenurt [Sedum], Stenbræk [Saxifraga], Hindbær, Brombær og Ager-Tidsel [Circium arvense]. Rederne anlægges næsten altid i Lervægge, sjældent i Træ. 11. P. praténsis Geoffr. [signåta Panz.]. $. Hoved og Thorax sorte, matte, tæt og temmelig grovt punkterede. Hovedet længere end bredt og nedad 27 tydeligt afsmalnet. Ansigtets Sidepletter gule, undertiden næsten hvidlige, varierende i Størrelse, næsten trekantede, foroven og forneden afstudsede eller afrundede, naaende i Højde noget over Følehornenes Basis. Følehornene sorte. Svøbens Underside, naar de første 2 Led undtages, brunrød. Pronoten med en afbrudt hvid Tværstreg. Hjærte- formede Felt noget grovt, næsten kornet-rynket. Bagkrop- pen sort, mat, meget fint og tæt punkteret, 1. Segment med mere spredt Punktur og tætte, hvide Bagrandsfryn- ser. Benene sorte. Vingerne hyaline med sortagtig Ner- vatur og mælkehvide Rande. 7—8 mm. (^. Hoved og Thorax sorte, matte, temmelig tæt og grovt punkterede. Hovedet tydeligt længere end bredt og nedad afsmalnet. Ansigtstegningen hvid, noget glinsende, Sidepletterne langs Øjerandene naaende i Højde over Følehornenes Rod, foroven spidse, indad skraat afstudsede og noget indbøjede. Kindbakker og Overlæbe sorte. Føle- hornene sorte, Skaftet noget bøjet, foroven lidt udvidet, ofte med rødlig Stribe eller Prik, Svøbens Underside fra 3. Led af brunrød. Hjærteformede Felt noget grovt rynket og bagtil randet. Bagkroppen sort, noget mat, fint og tæt punkteret, 1. Segment med stærkere Punktur og tydelige, tætte, hvide Bagrandsfrynser. 3. Bugsegment ved Basis i Midten med en glat, glinsende, halvcirkelformet Plade, der er omgivet af en ophøjet Rand, 4. Bugsegment med en lignende, men langt svagere antydet Fortykkelse. Benene sorte, Forskinnebenenes Forside brunrød. Vingerne hyaline. 6—8 mm. Meget sjælden og kendes kun fra Fyen [Christians- minde ved Svendborg]. Juli — August. Den kan træffes paa Have-Reseda. 12. P. difformis Eversm. $. Hoved og Thorax sorte, med tydelig, paa Clypeus temmelig grov Punktering. Hovedet længere end bredt og nedad tydelig afsmalnet. Ansigtets Sidepletter citrongule, i Form og Størrelse variable, for det meste korte, trekan- 28 tede, forneden skarpt tilspidsede, foroven stumpe og fiere Gange indbugtede. Hjærteformede Felt meget grovt rynket og bagtil stærkt randet. Paa Thorax er Pronotens Hjørner og Vingeskællene gule. Bagkroppen sort med svag, utyde- lig Punktering, 1. Segment næsten punktløs og ligesom 2. — 4. Segment med hvide Bagrandsfrynser. Benene sorte med Skinnebenenes Spids gul. Vingerne svagt formørkede. 6—7 mm. o . Hoved og Thorax sorte, fint og tydeligt punkterede. Hovedet langagtigt og nedad stærkt afsmalnet. Følehor- nene sorte. Svøbens Underside mørkebrun, Skaftet flad- trykt, stærkt bøjet og udhulet og meget stærkt, næsten hjærteformet udvidet og i Reglen med en lille gul Stribe eller Plet paa Forsiden. Ansigtet glinsende med gul Teg- ning, Sidepletterne hvidgule, trekantede, naaende i Højde omtrent Følehornenes Rod, foroven tilspidsede og noget fjærnede fra indre Øjerande. Pandepletten mangler. Thorax helt sort. Hjærteformede Felt meget grovt rynket. Bag- kroppen sort, noget glinsende og fint punkteret, 1. Seg- ment helt glat og med hvide Bagrandsfrynser. Benene sorte, Bagskinnebenenes Basis, Mellem- og Bagmetatarser hvidgule. Vingerne som hos $. 6—7 mm. Meget sjælden og kendes kun fra Lolland [Strandby Skole]. Juli— August. Den træffes paa- Reseda, Brombær og Hindbær. 13. P. confusa Nyl. $. Hoved og Thorax sorte, matte, fint og tæt punk- terede. Hovedet tydeligt længere end bredt og nedad stærkt afsmalnet. Kinderne tydeligt kortere end Kindbakkernes basale Bredde. Clypeus undertiden med rødlig Forrand. Følehornene sorte. Svøbens Underside brunlig. Ansigtets Sidepletter lysegule, i Størrelse og Form meget varierende, trekantede, i Reglen temmelig korte, men stundom naaende langs Øjerandene i Højde med Følehornenes Basis. Paa Thorax er en afbrudt Tværstreg over Pronoten, Skulder- cailus og Vingeskællenene gule. Hjærteformede Felt tyde- 29 ligt bølget længderynket. Bagkroppen sort, glinsende, meget svagt punkteret. 1. Segment har hvide Bagrandsfrynser og er meget glat og glinsende, ligesom poleret, og kun under skarp Lupe kan iagttages en overordentlig fin Tværrynk- ning og hist og her et indstukket Punkt. Benene sorte, Bagskinneben ved Basis med en temmelig bred, bleggul Ring, For- og Mellemskinneben ofte med en lille gul Ba- salplet. Vingerne noget formørkede. 6 — 7 mm. c^. Hoved og Thorax sorte, meget tæt og fint punk- terede. Ansigtsfarven gul, Sidepletterne naar i Højde med Følehornenes Basis og er indad imod denne dobbeltbug- tede, Pandepletten er forsynet med en afrundet eller spaltet Spids. Overlæben sort. Kindbakkernes Yderside gulstribet. Følehornene sorte, Svøbens Underside rødbrun, Skaftet forholdsvis langt, foroven lidt udvidet og paa Forsiden med en gul Streg. Paa Thorax er Skuldercallus og i Reg- len Vingeskællene og Pronoten gule. Hjærteformede Felt grovt længderynket. Bagkroppen sort, meget fint punk- teret, 1. Segment med hvide Bagrandsfrynser, meget fint og tæt tværridset, upunkteret eller højest hist og her med et enkelt Punkt. 3.-4. Bugsement ved Basis med plade- formede, glinsende Fortykkelser. Benene sorte. Forbens Skinneben og Fødder brunrøde. Bagskinnebenene med en bred, gul Basalring. Mellemskinnebenene med en lille hvid Basalplet, Mellem- og Bagmetatarser hvide. Ellers som $. 6—7 mm. Temmelig almindelig og kendes fra alle Landsdele. Juni — September. Den kan træffes paa Reseda, Hindbær, Brombær og forskellige Kurvblomster, især Ager Tidsel [Circium arvense]. 14. P. gibba S. Saund [genålis Thoms.]. $. Hoved og Thorax sorte, tæt og fint punkterede. Hovedet tydeligt længere end bredt og nedad stærkt af- smalnet. Kinderne omtrent saa lange som Kindbakkernes Basalbredde. Clypeus svagt punkteret og ofte med rødlig Forrand. KindbakTcer og Overlæbe sorte. Følehornene sorte. 30 Svøbens Underside rødbrun. Ansigtets Sidepletter gule, store, trekantede, temmelig konstante i Form og Størrelse, nedad stærkt tilspidsede, foroven skraat afstudsede og ind- bugtede. Paa Thorax er en afbrudt Tværstreg over Pro- noten, Skuldercallus og Vingeskællene gule. Hjærtefor- mede Felt kornet-rynket. Bagkroppen sort, meget fint og utydeligt skulpteret, 1. Segment med hvide Bagrandsfryn- ser. Benene sorte. Skinnebenene med gul Basis. Vingerne svagt formørkede. 6—8 mm. (J. Ansigtsfarven hvidgul. Sidepletterne noget tilspid- sede og naar langs Øjerandene op i Højde med Følehor- nenes Rod, Pandepletten foroven stumpt tilspidset. Over- læbe og Kindbakker gule. Følehornene sorte. Svøbens Underside rødbrun. Skaftet svagt udvidet. Paa Thorax er Skuldercallus gulplettede. Hjærteformede Felt tydeligt længderynket og bagtil randet. Bagkroppen sort, glat og glinsende med meget fin Punktur, 1. Segment med hvide Bagrandsfrynser. Benene sorte. Skinnebenenes Basis gul, Forskinnebenenes Forside og alle Metatarser gulhvide, de 4 sidste Fodled brune. Ellers som $. 6 — 7 mm. Temmelig almindelig og kendt fra alle Landsdele. Juli — August. Den kan træffes paa Rubus, Reseda, Po- tentil og Hvid Stenkløver [Melilotus alba]. 15. P. variegåta Fabr. $. Hoved og Thorax sorte med tæt og grov Punkte- ring. Hovedet længere end bredt og nedad noget afsmal- net. Følehornene sorte. Svøben overvejende rødbrunlig. Ansigtets Sidepletter hvidgule, store, trekantede, stødende til Clypeus og til indre Øjerande og i Højde naaende langt op over Følehornenes Basis. Overlæbe og Kindbakker sorte. Paa Thorax er Pronoten, Skuldercallus, Vingeskæl- lene og i Reglen 2 Pletter paa Scutellen hvidgule. Hjær- teformede Felt kornet-rynket. Bagkroppen sort med hele 1. og en større eller mindre Del af 2. Segment rødtfarvede, Segmentbagrandene paa Siderne med blege tilliggende Frynser. Benene sorte, Skinnebenenes Basis og Forskinne- 31 benenes Forside hvidgule, de sidste Fodled brunrøde. Vingerne hyaline. 6—7 mm. c^. Hoved og Thorax sorte, stærkt og meget tæt punkterede. Følehornene sorte. Svøben for Størstedelen brungul, de 2 første Led i Reglen sorte, Skaftet fladt, meget stærk udvidet og hvidfarvet paa yderste Halvdel. Ansigtet hvidglinsende, Sidepletterne strækker sig langs Øjerandene meget højere op end til Følehornenes Rod og er foroven skraat afstudsede og under Følehornene dybt indbøjede, Pandepletten opad spidst forlænget. Kind- bakkerne smukt gulstribede paa Ydersiden. Overlæben med en hvidgul Plet. Paa Thorax er Pronoten, Skulder- callus, Vingeskællene og i Reglen ogsaa en Plet paa hver Side af Scutellen gulhvide. Hjærteformede Felt foroven grovt kornet længderynket. Bagkroppen i Reglen helt sort, undertiden i større eller mindre Grad brunrød, meget tæt og tydeligt punkteret og med hvide Bagrandsfrynser paa 1. Segment. 3. Bugsegment med 2 smaa, glinsende Pukler. Benene sorte. Skinnebenenes Basaldel, paa For- og Mel- lemskinneben næsten hele Forsiden hvid, ligeledes Me- tatarserne, de 4 sidste Fodled rødlige. Vingerne hyaline. 6—7 mm. Meget sjælden og kendes kun fra Sjælland [Holme- gaards Mose ved Næstved]. Juli— August. Den kan træf- fes paa Skærmplanter, f. Eks. Gulerod. 16. P. punctulatissimus Schenck. $. Hoved og Thorax sorte, matte, temmelig grovt og tæt punkterede. Hovedet længere end bredt og nedad temmelig stærkt afsmalnet. Ansigtets Sidepletter hvidgule, lange, noget trekantede, stødende til Clypeus og indre Øjerande, forneden tilspidsede, foroven lige afstudsede, naaende noget op over Følehornenes Rod. Kindbakker og Overlæbe sorte. Følehornene sorte. Svøbens Underside mørkebrun. Paa Thorax er Pronotens Hjørner, Skulder- callus og Vingeskællene hvidgule. Hjærteformede Felt grovt rynket. Bagkroppen sort med meget tæt og ikke fin 32 Punktering, 1. Segment meget grovt punkteret og med hvide Bagrandsfrynser. Benene sorte, Bagskinnebenenes Basis svagt gul. Vingerne noget formørkede. 6—8 mm. cJ. Ansigtsfarven gullighvid, Sidepletterne naar i Højde Følehornenes Basis, foroven skraat afstudsede og under Følehornene med en dyb Indbøjning. Kindbakkernes Yder- side med en gul Streg. Skaftet krummet og svagt udvi- det. 3. Bugsegment ved Basis med en tydelig, glinsende tvedelt Fortykkelse. Ellers som $. 6—8 mm. Meget sjælden og kendes kun fra Lolland [Rørbæk, Kærstrup]. Juli— August. Den kan træffes paa Stenkløver [Melilotus] og blomstrendende Køkkenurter, især Porre. 2. Collétes Latr. [Silkebier]. Middelstore til smaa, solitære Bier. Forvingerne med 3 Cubitalceller, hvoraf den 1. er den største, Pig. 4. Forvinge af Collétes. de to andre omtrent lige store, og med en lancet- formet, udad afsmalnet Radialcelle, hvis Spids ligger inden for Vingeforranden. Følehornene hos ? med 12, hos c^ med 13 Led. Punktøjnene stil- lede i en meget flad Trekant. Bagkroppen kegle- dannet og fortil lige afstudset. Laarsamlere. Boerne anlægges i Jorden paa tør, sandet Bund, ofte kolonivis. Gallerierne udgraves i en Dybde af 2—3 dm. og overklistres indvendig med et Kirtelsekret, som størk- ner til en sammenhængende Flade. Cellerne, der lægges 33 i et Antal af 2—8, har glasklare, hindeagtige Vægge, dan- net af et afsondret Stof. Larvefoderet er en dejagtig, af Blomsterstøv og Honning bestaaende Masse. Med Und- tagelse af cunicularius overvintrer de som Larver og for- pupper sig først næste Aar. De træffes paa Foderplanterne eller flyvende lavt hen over Jorden i Nærheden af Ynglepladserne. Oversigt over Arterne. L Bagkroppen med svage, utydelige Bagrandstvær- baand. Stor stærkt bepelset Art. 8. cunicularius. Bagkroppen med tydelige, lyse Bagrandstværbaand 2 2. Kinderne korte, højst saa lange som Vs af Kind- bakkernes basale Bredde 3 Kinderne saa lange som Kindbakkernes basale Bredde 7 3. L Bagkropsegment glinsende med spredt og, særlig paa Midten, svag Punktering. 2. Bagkropsegment uden Spor af basalt Tværbaand. . 2. daviesånus. 1. Bagkropsegment mat eller svagt glinsende, tæt punkteret. 2. Bagkropsegment med mer eller min- dre tydeligt basalt Tværbaand 4 4. 1. Bagkropsegments Bagrand sortfarvet 5 1. Bagkropsegments Bagrand gulrødt farvet 6 5. 1 . Bagkropsegment med meget grov Punktur. Længde 9—10 mm 4. pi ci stigma. 1. Bagkropsegment med finere Punktur. Længde 7—8 mm 5. marginåtus. 6. Thorax med gulrød Behaaring. Længde 9— 10 mm 1. fodiens. Thorax med graagul Behaaring. Længde 7 — 8 mm 3. balteåtus. 7. 1. Bagkropsegment tæt punkteret. Bagkroppens Tværbaand er brede 6. succinctus. L Bagkropsegment meget fint og spredt punkteret. Bagkroppens Tværbaand smalle . 7. impunctåtus. L Bagkroppen med svage, utydelige Tværbaand 2 Bagkroppen med tydelige Tværbaand 3 2. Stor Art, 10— 13 mm. Foraarsdyr 8. cunicularius. Mindre Art, 7—9 mm. Sensommerdyr 7. impunctåtus. Lavrids Jørgensen: Bier. 3 34 3. 6. Bugsegment paa hver Side med en dyb, sort Grube 6. succinctus. 6. Bugsegment uden saadanne Gruber 4 4. 1. Bagkropsegment tydeligt glinsende, svagt og spredt punkteret; Punktmellemrummene bredere end Punkterne 5 1. Bagkropsegment svagt glinsende, tæt punkte- ret; Punktmellemrummene ikke bredere end Punk- terne 6 5. 6. Bugsegment paa hver Side med en tydelig Tand 2. daviesånus. 6. Bugsegment uden Sidetænder.. 3. balteåtus. 6. 1. Bagkropsegment med meget grov Punktur 4. pi cis tig m a. 1. Bagkropsegment mindre grovt punkteret 7 7. Mesonoten rødgult behaaret. 6. Bugsegment paa hver Side meden tydelig Indtrykning 1. fodiens. Mesonoten graaligt behaaret. 6. Bugsement helt jævnt, uden Spor af Indtrykning 5. marginåtus. 1. C. fodiens Geoffr. ?. Hoved og Thorax sorte, paa Oversiden med gul- brun, paa Ansigt og Underside med hvidlig Behaaring. Kinderne korte, kun halvt saa lange som Kindbakkernes Basalbredde. Følehornene sorte. Svøbens Underside sorte- brun. Mesonoten paa Siderne med tæt, paa Midten med mere spredt, men grovere Punktering. Bagkroppen sort, mat, fint og tæt punkteret, 1. Segments Basis, særlig paa Siderne, tydeligt tæt brungult behaaret, paa Basaldelen meget tæt punkteret og med brungult farvet Bagrand. Bag- kroppen overalt beklædt med kort, sortebrun Behaaring, der er blandet med længere Haar. 1.— 5. Segment paa Bagrandene med tætte, graagule, brede, hele Tværbaand, 2. Segment desuden med tydeligt basalt Tværbaand. Bu- gen hvidligt behaaret. Benene sorte, med hvidlig Behaa- ring, de 2 sidste Fodled og Kløerne brunlige. Vingerne hyaline, med brunrød Nervatur. 9—10 mm. ^. Hoved og Thorax sorte, med graabrun, paa Un- dersiden og Ansigtet hvidlig Behaaring. Bagkroppen fint og tæt punkteret, 1. Segment temmelig grovt punkteret. Punktmellemrummene højst saa brede som Punkterne, 35 svagt glinsende, den nedtrykte Bagrand gulrødt farvet, 1.— 5. Segment med hele, tætte, gulliggraa Tværbaand. Bugen med utydelige, i Midten afbrudte graa Tværbaand, 6. Segment glinsende, svagt punkteret, paa hver Side med en tydelig Indtrykning, der fortil er temmelig dyb, bagtil mere udfladet, saa der mellem de to Indtrykninger dannes en svag, henimod Bagranden indsnævret Køl. Ellers som ?. 8—9 mm. Ikke sjælden og kendes fra alle Landsdele. Juli — August. Den besøger Reseda, Rejnfan, Hvid Stenkløver [Melilotus alba], Eng-Brandbæger [Senecio jaco- baea] og Røllike [Achillea millefolium]. 2. C. daviesånus Smith. $. Hoved og Thorax sorte med smudsig gulbrun, paa Undersiden og Ansigtet lysere Behaaring. Mesonoten stærkt glinsende, paa Midten med meget spredt, paa Si- derne tæt Punktering. Bagkroppen sort, stærkt glinsende, meget fint og, særlig paa Midten af 1. Segment, spredt punkteret, 1. Segment har lang, tynd, opstaaende, graagul Behaaring og graagule Bagrandssidepletter, 2.-5. Segment med hele, brede, graagule Bagrandstværbaand. Bugen sort, med smalle, lyse Tværbaand over Segmentbagrandene. Benene sorte med hvidgul Behaaring. Vingerne svagt for- mørkede, med mørkebrun Nervatur. 8—9 mm. c^. Følehornene lange. Bagkroppen med fin og tynd, noget utydelig Punktur. 2.-4. Bugsegment med svagt ud- viklede Bagrandssidepletter, 5. — 6. Bugsegment har paa hver Side en skraatgaaende, valkagtig Fortykkelse, det sidste tillige paa hver Siderand en tydelig, sort Tand. Vin- gerne subhyaline, med rødbrun Nervatur. 7—9 mm. Ikke sjælden og kendes fra alle Landsdele. Juli — September. Den besøger Rejnfan [Tanacetum]. Rederne anlægges tit i Mørtelen mellem Stenene i ældre Huse, ofte kolonivis. 36 3. C. balteåtus Nyl. ?. Hoved og Thorax sorte med tynd, brunlig, paa Undersiden lysere Behaaring. Følehornene sorte. Meso- noten stærkt glinsende. Bagkroppen sort, stærkt glinsende, med tydelig, tæt Punktur, 1. Segment paa Basaldelen med lang, brunlig Behaaring og kraftig, men ikke tæt Punkte- ring, paa den gulagtige Bagrand næsten helt glat, 2.-4. Segment med hvide, smalle, indad mod Midten indsnæv- rede og afbrudte Tværbaand paa Bagrandene, de bageste Tværbaand bredere end de forreste. Benene sorte, hvid- ligt behaarede. Vingerne næsten hyaline, med mørkebrun Nervatur. 7—8 mm. c^. Bagkroppen glinsende sort med bredt rødgullige Segmentbagrande og med tydelig, men ikke tæt Punkte- ring, der er kraftigst paa 1. Segment. Bugen med tvær- baandsagtige Bagrandssidepletter, 4. — 5. Segment med en Tværindtrykning, der paa hver Side afgrænses af en svag Ophøjning, sidste Segment er jævnt og næsten helt glat. Ellers som $. 6—7 mm. Ikke almindelig. Kendes fra Sjælland [Valby, Tisvilde], Falster og Lolland [Bunddragene]. Juli— August. 4. C. picistigma Thoms. $. Hoved og Thorax sorte med paa Oversiden rød- gullig, paa Ansigt og Underside lysere, næsten hvidlig Behaaring. Mesonoten stærkt glinsende, med kraftig, men noget tynd Punktering. Bagkroppen sort, noget glinsende, med tæt og kraftig, paa 1. Segment meget grov Punktur. 1. Segment ved Basis næsten nøgent eller svagt og kort behaaret. Bagranden sortfarvet og forsynet med et i Mid- ten bredt afbrudt, smalt, hvidligt Tværbaand, 2.-5. Seg- ment med brede, hele, hvide Bagrandstværbaand. Benene sorte, hvidligt behaarede, de sidste Fodled rødlige. Vin- gerne hyaline, med mørkebrun Nervatur. 8—9 mm. (^. Følehornene lange. Behaaringen lysere. Bugen med tydelige, brede, i Midten ikke afbrudte, hvide Tvær- 37 baand. Sidste Bugsement paa hver Side med en flad Ind- trykning. Mesonoten brunliggult behaaret. Ellers som $. 8—9 mm. Meget sjælden. Kendes kun fra Sjælland [Lille Es- bønderup] og Lolland [Søholt, V. Ulslev]. Juli— August. Den kan træffes paa Rejnfan [Tanacetum vulgare]. 5. C. marginåtus Smith. $. Hoved og Thorax sorte, med smudsig graagul, paa Mesonoten mere sortagtig, paa Ansigt og Underside lysere Behaaring. Mesonoten med grov, paa Midten noget spredt Punktering. Følehornene sorte. Bagkroppen sort, svagt glinsende, med tæt og fin Punktur, 1. Segment grovere og mindre tæt punkteret. Punktmellemrummene omtrent saa store som Punkterne, og med hvide Bagrandsside- pletter og sortfarvet Bagrand, 2. — 5. Segment med hele, brede, hvide Tværbaand. Benene sorte, med hvidlig Be- haaring. 7 — 8 mm. cJ . Hoved og Thorax sorte med brungul, paa Ansigt og Underside næsten hvid Behaaring. Følehornene sorte. Svøbens Underside svagt mørkebrun. Bagkroppen med graahvide Tværbaand, sort, svagt glinsende, med kraftig Punktur, 1. Segment tydeligt grovere og noget tættere punk- teret end de andre Segmenter, Punktmellemrummene større end Punkterne. Bugen med hvide, frynseagtige Tvær- baand, det 6. Segment helt jævnt, uden Spor af Indtryk- ninger. Benene sorte, hvidligt behaarede. Fodledene paa- faldende smalle. 7—8 mm. Meget sjælden. Kendes kun fra Sønderjylland [Søn- derborg]. Juli — August. Den kan træffes paa Hvidkløver [Trifolium arvense]. Slangehoved og Stenkløver. 6. C. succinctus L. $. Hoved og Thorax sorte med rødgul, paa Undersi- den hvidlig Behaaring. Kinderne saa lange som Kindbak- kernes basale Bredde. Mesonoten glinsende, kraftig og tæt 38 punkteret. Bagkroppen sort, stærkt glinsende, temmelig fint og tæt regelmæssigt punkteret, 1. Segment med gro- vere Punktur, brungult farvet Bagrand og paa Basaldelen med rødgul Bekaaring, 1.— 5. Segment med hele, brede, gullige Bagrandstværbaand, 2. Segment desuden med helt, bredt Basaltværbaand. Benene sorte med bleggul Be- haaring. Vingerne hyaline, med rødgul Nervatur. 10— 11 mm. (J. Følehornene temmelig lange. Pande og Clypeus med tæt, lys, rødliggulbrun Behaaring. Bagkroppens Over- sic^e svagt glinsende, 1. Segment tæt og fint punkteret, de andre Segmenter endnu finere punkteret, 1.— 6. Segment med hele, smalle, gullighvide Bagrandstværbaand. Bugen med hele, hvide, frynseagtige Tværbaand, 6. Segment paa hver Side ved Basis med en sort, skarpt begrænset Grube. Ellers som $. 8—10 mm. Meget almindelig, hvor Lyng vokser i større Mængde, og, naar Lolland undtages, kendt fra alle Landsdele. Juli - September. Den besøger næsten kun Hedelyng, dog ogsaa Mark Stenkløver [Melilotus arvense] og Ager- Tidsel. 7. C. impunctåtus Nyl. ?. Hoved og Thorax sorte med rødbrun, paa Under- siden graalig Behaaring. Kinderne saa lange som Kind- bakkernes basale Bredde. Bagkroppen sort med smalle, hos affløjede Individer manglende, hvide Tværbaand, næ- sten helt glat, kun yderst fint og spredt punkteret, 1. Segment med meget spredt og næsten manglende Punk- tur og med sortfarvet Bagrand. Benene sorte, med graa- lig Behaaring. 7—9 mm. (^ . Hoved og Thorax med gulbrun, paa Undersiden lysere Behaaring, Ansigtet nærmest brungult, ved Føle- hornenes Basis lysere behaaret. Bagkroppen glinsende, meget tyndt behaaret og meget fint og utydeligt punkteret, paa Bagrandene med svage, frynseagtige, afbrudte, hvide Tværbaand. Ellers som $. 7—8 mm. 39 Meget sjælden og kendes kun fra Skagen. En boreal og alpin Art, der hos os kan ventes at træffes i Klitegne. Juni— August. Den besøger Øjentrøst [Euphrasia offi- cinalis]. 8. C. cuniculårius L. $. Hoved og Thorax sorte med lang og tæt, pelsag- tig, paa Oversiden mørkere, paa Undersiden lysere gul- brunlig Behaaring. Kinderne saa lange som Kindbakkernes Basalbredde. Følehornene sorte. Bagkroppen sort, glinsende, med svag, utydelig Skulptur og brunlig Behaaring, der er ly- sest og tættest paa 1. Segment, mørkere og kortere paa de andre Segmenter og danner en svag AntydningafTværbaand over Bagrandene. Bugen med gulbrune Frynser paa Seg- mentbagrandene og mørkebrun Behaaring paa Analseg- mentet. Benene sorte, med lysbrunlig Behaaring. Vin- gerne næsten hyaline, med brungul Nervatur. Ligner i ydre Habitus Honningbien. 12—14 mm. c^. Hele Oversiden brunligt behaaret, paa de sidste Segmenter undertiden med Indblanding af sorte Haar og med svag Antydning af Bagrandstværbaand. Kinderne lidt længere end Kindbakkernes Basalbredde. Bugen med graa- lige Frynser i Segmentbagrandene. Benene med brungul Behaaring. Ellers som $. 10—13 mm. Temmelig sjælden og kendes fra Sjælland [Strand- møllen, Hornbæk, Tisvilde], Lolland [Handermelle, Ølle- bølle] og Jylland [Frederikshavn]. April — Mai. Den besø- ger Stikkelsbær og Pil. Rederne i løse Jordskrænter, ofte i Klitter, men her aldrig i det rent vegetationsløse Sand, i Reglen paa mos- og lavbevoksede Steder. De gravede Gange fører i uregelmæssige Krumninger ned til fugti- gere og derfor mere fast Sand, hvor de gult gennemskin- nelige, skrøbelige Celler anlægges enkeltvis eller parvis. 3. Epéolus Latr. [Filtbier]. Smaa, næsten nøgne, delvis rødbrogede, para- sitære Bier. Forvingerne med 3 Cubitalceller, 40 hvoraf den 1. er større end de 2 andre tilsammen. Radialcellen ellip- tisk, med Spidsen tydeligt belig- gende indenfor Vingeforkanten. Bag- vingernes Basallap meget kort. Føle- hornene hos ? med 12, hos c^ med Fig. 5. Epeoius. 13 Led. Scutellen med 2 store Puk- ler og paa hver Side en kraftig Tand. Hoved og Krop med tæt tilliggende, hvid eller gullig Be- haaring, der danner filtagtige, lyse, i Størrelse variable Pletter eller Baand. Paa den keglefor- mede Bagkrop danner denne lyse Behaaring paa hver Side af 1. Segment 2 langagtige Tværpletter, der ofte er forbundne ved Siderandene, saa de danner en indad aaben, hesteskoformet Figur, paa de følgende 3 Segmenter paa hver Side en lang- agtig Plet, der oftest er indsnævret eller helt af- brudt i Midten, paa de næste 2 Segmenter findes ogsaa mer eller mindre tydelige Spor af saadanne Sidepletter eller Tværbaand. ^ har i Bagrandene af 4. — 5. Bugsegment en Frynse af lange og stive, bagud rettede Børster. Det er Højsommerdyr, der træffes flyvende lavt hen over Jorden paa de Steder, hvor Værterne, forskellige Colletes-Arter bygger. Oversigt over Arterne. ?. 1. 2. Bugsegment med uregelmæssig, i Midten spredt og temmelig grov, paa Siderne finere og tættere Punktering. Overlæben med 2 smaa Pukler, der staar omtrent paa Midten 1. notåtus. 2. Bugsegment med temmelig regelmæssig, ens- 41 artet fin og tæt Punktering. Overlæben med 2 smaa Pukler, der staar tæt ved Forranden 2 2. Trochanter og Laar helt eller delvis sorte 2. variegåtus. Trochanter og Laar røde 3. crucigera. 1. 2. Bugsegment i Midten grovere og mere spredt, ud mod Siderne tættere og finere punkteret. 4.-5. Bugsegments Børsterækker er sortfarvede i Midten 1. nota tus. 2. Bugsegment er temmelig regelmæssigt tæt og fint punkteret 2 2. 4.-5. Bugsegments Børsterækker er ensfarvet rød- gule 2. variegåtus. 4. — 5. Bugsegments Børsterækker er sortfarvede i Midten 3. crucigera. 1. E. notåtus Christ [productus Thoms.]. $. Overlæben i Reglen helt sort, ofte mer eller mindre rødfarvet og med 2 smaa Pukler paa Midten, Forranden temmelig stærkt udskaaret og med 3 smaa Tænder, hvoraf den midterste sidder i selve Udrandingen. Mesonoten tæt rynket punkteret og itied meget smaa Mellemrum mellem Punkterne. Scutellen og dens Tænder rødfarvede. 2. Bug- segment glinsende, uensartet punkteret, i Midten spredt, paa Siderne finere og tættere. Analsegmentets Bugplade konkav, idet Spidsen er lidt nedadbøjet. Benene rødgule, Baglaarene for Størstedelen sorte. 7—9 mm. ^. Analsegmentet med parallelle Sider, 4.-5. Bug- segments Børsterækker rødgule, i Midten sortfarvede. Scutellum sort. Ellers som $. 7 — 9 mm. Ikke sjælden og kendt fra alle Landsdele. Juli— August. Den besøger Hedelyng, Timian [Thymus serpyllum]. Rejnfan og Ager-Tidsel [Circium arvense). Parasit hos Colletes daviesanus Smith og fodiens Geoffr. 2. E. variegåtus L. ?. Overlæben i Reglen sortfarvet med 2 smaa Pukler tæt ved Forranden, som er svagt udskaaret og forsynet 42 med en lille Tand i Midten af Udskæringen. Panden og Issen tydeligt besat med længere, opstaaende, gullige Haar. Mesonoten temmelig glinsende, grovt og tæt, men ikke rynket punkteret og med meget store Mellemrum mellem Punkterne. 2. Bugsegment mat, temmelig ensartet fint og tæt punkteret. Analsegmentets Bugside retlinet. Benene rødgule, Trochanter og Laar helt eller delvis sort- farvede; Skinnebenenes Yderside utydeligt betornede. 6—8 mm. (J. Paa Bagkroppen danner de filtagtige Pletter hele eller ganske svagt afbrudte Tværbaand. 4.-5. Bugseg- ments Børsterækker er helt igennem rødgule. Analseg- mentet bagtil aftagende i Bredde. Ellers som $. 6—8 mm. Ikke sjælden og kendes fra alle Landsdele. August- September. Den træffes vistnok kun især i Kystegne, hvor der er Klitformation, og besøger Rejnfan og Hede- lyng. Parasit hos CoUetes succinctus L., daviesanus Smith og impunctatus Nyl. 3. E. crucigera Panz. [rufipes Thoms.j $. Overlæben i Reglen sortfarvet og med afrundede Sider, Forranden svagt udskaaret og forsynet med en lille Tand midt i Udrandingen og med 2 smaa Pukler tæt ved Forranden. Mesonoten næsten mat, grovt punk- teret, med smalle Mellemrum mellem Punkterne, disse ofte sammenflydende, saa Skulpturen bliver noget rynket. Scutel og Postscutel røde. Bugen ofte rødt farvet, 2. Seg- ment mat, med ensartet tæt og fin Punktering. Analseg- mentets Bugplade retlinet. Benene rødgule. Skinnebenene i Reglen med sort Tegning. 6—8 mm. c^. Analsegmentet brungult farvet og bagtil afsmalnet. Bagkropsegmenterne med bredt afbrudte, filtede Tvær- baand. 4.-5. Bugsegments Børsterækker rødgule, i Midten mørktfarvede. Scutellum sort. Ellers som $. 6—8 mm. Ikke sjælden og kendes fra alle Landsdele. August- September. Den besøger Rejnfan, Hedeiyng, Hvid Sten- kløver [Melilotus alba] og Hvid Kløver [Trifolium 43 repens]. Parasit hos Colletes daviesanus Smith, fodiens Geoffr. og succinctus L. 4. Halictus Latr. [Vejbier]. Middelstore til smaa, solitære Bier. c^ er hos de fleste Arter betydelig slankere end ?. Forvin- gerne med 3 Cubitalceller, hvoraf den 1. er den største, den 2. den mindste, og en udad afsmalnet og tilspidset Radialcelle. Nervulus stærkt krum- met indad mod Vingebasis. Clypeus temmelig stærkt, noget snudeagtigt fremtrukket, sort af Farve, hos ^ i Reglen med lystfarvet Forrand. Fig. 6. Forvinge af Halictus. Følehornene hos ? med 12, hos c? med 13 Led. Hos ? er 5. Rygsegment i Midten forsynet med en nøgen Længdefure, Rima. Hos Droneslaget«]. var. 1 i gu sti c a Spinola. Italienske Honningbi. Ligner Hovedformen, men Bagkroppens Farve er ly- sere, de 2 første Segmenter er i større eller mindre Ud- strækning gulrøde. Paa Grund af sin større Produktivitet er denne Form af Biavlere indført her i Landet, og efter- haanden er der mellem denne og mellifica fremstaaet naturlige Bastarder, saa man finder Farvevarieteter lige fra den mørktfarvede nordiske Stamform og til Sydens brogede ligustica. Meget almindelig i hele Landet. Som Husdyr lever den i Kuber og Stader, i vild Tilstand bygger den i Hul- heder i gamle Træer, under Tage o. 1. Steder. Kun und- tagelsesvis er den her i Landet iagttaget at være fritbyg- gende. Lavrids Jørgensen : Bier. Literatur. Aurivillius, Chr.: [Svensk Insektfauna]: Apidae. Dalla Torre, K. W.: Catalogus Hymenopterum, Vol. X, Apidae. Ducke, Å.: Die Bienengattung Osmia. Frey-Gessner : Fauna insectorum helvetiae: Apidae I-II. Friese, H.: Die Bienen Europas I-VI. Hoffer, E.: Die Hummeln Steiermarks. Lindhard, E.: Om Rødkløverens Bestøvning og de Humle- biarter, som herved er virksomme [Tidsskrift for Land- brugets Planteavl, 18. Bind, Side 719—737]. — Humlebien som Husdyr [Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 19. Bind, Side 335—352]. Nielsen, I. C: Biologiske Studier over danske enlige Bier og deres Snyltere [Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren, i Kbhvn. 1902, Side 75—106]. Saunders, Edv.: Hymenoptera aculeata of the british Is- lands. Schenck, Å.: Die Nassauischen Bienen. — Zusåtze zu Nassauischen Arten und Beschreibung der iibrigen deutschen Arten. Schmiedeknecht, O.: Apidae Europaea. Sladen, F. W. L.: The Humble Bee. Thomson, C. G.: Hymenoptera Skandinaviae. Tom. II. Afkortede Forfatternavne. Eversm. — E. Eversmann. Fabr. — J. C. Fabricius. Gerst. — C. E. A. Gerstaecker. Geoffr. — E. L. Geoffrey. Herr. Schaeff. — G. A. W. Herrich-Schaeffer. Kriechb. — J. Kriechbaumer. L. — C. Linné. Latr. — P. A. Latreille. Lep. — A. Lepeletier de Saint Fargeau. Mor. — F. Morawitz. Miill. — O. F. Muller. Nyl. — W. Nylander. Panz. — G. W. F. Panzer. S. Saund. — S. S. Saunders. Schlett. — A. Schletterer. Schmied. — O. Schmiedeknecht. Scop. — J, A. Scopoli. Thoms. — C. G. Thomson. Wesm. — C. Wesmael. Westw. — J. O. Westwood. Zett. — J. W. Zetterstedt. . i IV Navnefortegnelse. (Synonymer er trykte med Cursiv). I. Slægter. Side Apis L 256 Anthidium Fabr 97 Anthophora Latr 218 Anthrena Fabr 119 Biastes 227 Bombus Latr 228 Coelioxys Latr 113 Colletes Latr 32 Dasypoda Latr 208 Dufourea Lep 202 Epeolus Latr 39 Eucera Latr 216 Halictoides Nyl 204 Halictus Latr 43 Heriades Spin 79 Side Macropis Panz 214 Megachile Latr 104 Melecta Latr 225 Melitta Kirby 211 Nomada Scop 169 Osmia Panz 83 Panurgus Panz 206 Podaliriiis Fabr 218 Prosopis Fabr 14 Psithyrus Lep 249 Rhophites Spin 205 Sphecodes Latr 71 Stelis Panz 101 Trachusa lur 96 IL Arter og Varieteter. Side acervorum L acuminatus Nyl. var adunca Panz aenea L aestiva Smith afzeliella Kirby agrorum Fabr albicans Miill albicrus Kirby albipes Fabr alboguttata Herr. Schaeff. alternata Kirby analis Nyl 222 118 87 90 144 168 238 128 146 61 192 175 112 Side angulosa Thoms 141 annularis Kirby 19 annulata L 20 apicalis Spin 107 arenicola Thoms 242 argentata Fabr. [MegachileJ 106 argentata Herr. Schaeff. [No- mada] 200 argentata Smith [Anthrena] 147 armata Herr. Schaeff. [No- mada] 197 armata Panz. [Melecta] . . . 225 ater Panz 207 261 Side aterrima Panz 102 aurulenta Panz. 94 balteatus Nyl 36 banksianus Kirby 207 barbutellus Kirby 252 bicolor Fabr. var 144 bicomis L 95 bifida Thoms 182 bimaculata Kirby [Anthrena] 129 bimaculata Panz. [Antho- phora] 219 blancoburgensis Schmied. var 191 borealis Schmied. [Bom- bus] var 237 borealis Zett. [Nomada] .'. 188 braunsiana Schmied 190 brevicomis Mocs. [Nomada] 200 brevicomis Nyl. [Prosopis] 23 byssina Panz 96 caementaria Gerst 87 calcaratus Scop 208 calceatus Scop 60 campanularum Kirby 82 campestris Panz 253 carbonaria Fabr 128 centuncularis L 107 ceti Schranck 148 chrysopyga Schenck 165 chrysosceles Kirby 151 cineraria L 135 cingulata Fabr 150 circumcincta Kirby 111 clarkella Kirby 143 claviventris Thoms 86 clypearis Schenck 22 coerulescens L 90 coitana Kirby 153 communis Nyl 22 confusa Nyl 28 conica L 116 conoideus Klug 115 convexiuscula Kirby 167 cornuta Smith 18 costulatus Kriechb 55 Side crassus Thoms 79 crucigera Panz 42 cryptarum Fabr. var 248 cunicularius L 39 curvungula Thoms 158 cyanescens Nyl 149 cylindricus Fabr 60 daviesanus Smith 35 denticulata Kirby 164 dentiventris Nyl 204 derhamellus Kirby 240 difficilis Perez 217 difformis Eversm 27 dilatata Kirby 19 distinguenda Mor. [Nomada] 195 distinguendus Mor. [Bom- bus] 237 elongatus Lep 117 ephippius L 78 equestris Fabr 242 fabriciana L 20 1 fasciata Nyl 162 fasciatus Nyl 67 ferruginata L 1 99 flava Panz. var 1 86 flavipes Fabr. [Halictus] var 69 flavipes Panz. [Anthrena] . 161 flavoguttata Kirby 193 flavopicta Kirby 178 florisomnis L 82 florisomnis Thoms 82 fodiens Geoff. 34 fucata Smith 1 38 fuciformis Latr 93 fuliginosus Panz 81 fulvago Christ 154 fulvescens Westw. . : 155 fulvicornis Fabr. [Nomada] 174 fulvicornis Kirby [Halictus] 62 fulvicrus Kirby 161 fulvipes Fabr 216 fulviventris Panz 89 furcata Panz 224 fuscicornis Nyl 196 262 Side fuscipes Kirby 163 genalis Thoms 29 genuina Schmied. form. . . 186 gibba S. Saund 29 gibbus L 74 glabella Thoms, var 1 86 globosus Eversm 255 goodeniana Kirby var. ... 174 gravida Imhoff . 162 guttulata Schenck 194 gwynana Kirby 143 haemorrhoidalis Fabr. [Me- litta] ; 213 haemorrhoidalis Kirby [An- threna] var 1 50 halictulus Nyl 203 hattorfiana Fabr 149 helvola L. [Anthrena] .... 141 helvola Thoms. [Anthrena] 142 hirtipes Thoms 209 hortorum L 234 humills Imhoff 155 hyalinata Smith 25 hybrida Schmied. var 1 87 hypnorum L 246 impunctatus Nyl 38 incompleta Schmied. var.. . 187 inermis Nyl . 205 jacohaea Schench 178 jonellus Kirby 245 labialis Kirby 156 labiata Panz. [Macropis] . . 215 labiata Schenck [Anthrena] 157 laevigatus Kirby 53 laevis Kirby 62 lagopoda L 1 08 lapidarius L 243 lapponica Zett 139 lateralis Panz 190 lathburiana Kirby ...."... 181 lathyri Alfken 1 66 latreillellus Kirby 235 leaiana Kirby 90 leporina Panz 212 leucomelaenå Kirby 86 Side leucopus Kirby 71 leucozonius Schranck .... 58 ligustica Spin. var 257 lineola Panz 176 listerella Kirby 164 lohata Panz 208 longicomis L 217 lucorum L. var 248 luctuosa Scop 226 maculatus Smith 48 malachurus Kirby 59 mandibularis Nyl 118 manicatum L 99 marginata Panz. [Anthrena] 148 marginatus Smith [Colletes] 37 maritima Friese [Osmia] . . 92 mairtima Kirby [Megachile] 109 marshamella Kirby 175 maxillosa L 82 melanura Schenck 213 mellifera L 256 mellifica L 256 minuta Fabr. [Prosopis] . . 23 minuta Lep. [Stelis] 103 minutissimus Kirby 66 minutula Kirby var 160 minutus Kirby [Halictus] . 64 mirabilis Schmied. var. ... 185 mniorum Drews. et Schiodt. var 239 morawitzi Thoms 131 morio Fabr 70 muscorum Fabr 239 nana Kirby 160 niger Friese var. 222 nigra Friese var 214 nigricans Alfk. [Melitta] . . 213 nigricans Schmied. [Bom- bus] var 235 nigriceps Kirby 164 nigricomis Nyl 81 nigrifacies Alfk. var 21 nigriventris Schenck 110 nigro-aenea Kirby 1 36 nitida Geoff. 132 263 Side Tiitidiusculus Kirby 65 nitidus Panz 55 notatus Christ 41 obscura Friese var 221 obtusifrons Nyl 201 ochrostoma Kirby 189 ornatula Klug 103 ovina Klug 1 34 panzeri Mor 88 parietina Fabr 223 parvula Duf. et Perr. [Os- mia] 85 parvula Kirby [Anthrena] . 159 pectoralis Perez var 133 pellucidus Smith 76 Pfankuchi 265 phaeoptera Kirby 102 phoenicea Schmied. var... 186 picistigma Thoms 36 pictipes Schenck 24 pilicornis Smith.. 92 pilifrons Thoms 76 pilipes Fabr 1 28 plumipes Panz 209 pomorum Panz 237 praecox Scop 142 pratensis Geoff. 26 pratorum L 244 productus Thoms 41 proteus Gerst. var. . . ., . . 247 proxima Kirby 159 pubescens Kirby '. 163 punctata Kirby [Melecta] . 225 punctata Panz. [Melecta] . . 226 punctatissimus Schenck. . . 66 punctatum Latr 100 puncticeps Thoms 77 punctulatissimus Schenck . 31 quadricinctus Fabr 49 quadricolor Lep 254 ■quadridentatus L 116 quadrinotatus Kirby 57 quadristrigatus Latr 49 quinquespinosa Thoms. . . , 192 quinquespinosus Spin. . . . 206 Side rajellus Kirby 240 reticulatus Thoms 75 retusa L 221 rinki Gorski 19 roberjeotiana Panz 179 rubicundus Christ . 52 ruderarius Miill 240 ruderatus Fabr. var 235 rufa L. 95 rufescens Lep 114 ruficornis L. . . 184 ruficrus Nyl 145 rufipes Fabr. [Nomada] . . . 179 rufipes Thoms. [Epeolus] . . 42 rufitarsis Zett 145 rupestris Fabr 251 schenki Dalla Torre var. . 223 schencki Mor 157 schrimshiranus Kirby 245 seladonius Fabr. ........ 69 sepulchralis Schmied. var. . 248 sericea Christ 146 serratulae Panz. 96 sexcinctus Fabr 50 sexnotatulus Nyl 56 sexnotatus Kirby 55 shawella Kirby 1 53 signata lur. [Nomada] var. 185 signata Panz. [Prosopis] . . 26 similis Wesm * 77 sinuata Schenck 25 smeathmanellus Kirby ... 69 solidaginis Panz 179 solskyi Mor 90 soroeénsis Fabr 247 spinolae Schenck 87 strigatum Panz 98 subquadratus Smith 75 subterraneus L 235 succincta Panz. [Nomada] . 1 74 succinctus L. [Colletes] . . 37 sylvarum L 241 tarsata Nyl 152 terrestris L 248 tetrazonius Klug . 51 264 Side thomsoni Schlett 210 thoracica Fabr 134 tibialis Kirby 130 tricuspis Schmied. var. . . . 239 trigonus Schranck 115 trimmerana Kirby 137 truncatus 227 truncorum L 80 tumulorum L. . . 68 uncinata Gerst 91 ursina Latr 207 ursula Gerst 110 vaga Panz 134 varians Kirby 140 variegata Fabr. [Prosopis] . 30 Side variegatus Hag. [Sphecodes] 79 variegatus L. [Epeolus] ... 41 ventralis Panz 90 vestalis Geoff. 252 villosulus Kirby 63 vulgaris Schench 203 vulpina Panz 220 ivilkella Schenck . 166 willughbiella Kirby 110 xanthomelaena Kirby .... 93 xanthopus Kirby 54 xanthosticta Kirby 1 90 xanthura Kirby [Anthrenaj . 167 xanthura Thoms. [Anthrena] 1 66 zonulus Smith 58